Formålet med regeringsanlæggene

Som følge af udviklingen i Den kolde krig, der gik fra slemt til værre, rejste statsminister H.C. Hansen spørgsmålet om, hvorledes det danske samfund rent praktisk-administrativt var forberedt på en krig.

I december 1956 nedsatte han et særligt ”Regeringsudvalg for civilt beredskab” med den opgave at søge arbejdet inden for den civile beredskabsplanlægning fremmet og koordineret. Der var fokus på myndighedernes funktion under krigsforhold og hele samfundets muligheder for at overleve en krigssituation.

Det mundede i 1959 ud i ”Lov om det civile beredskab”. Efter loven skulle planlægningen og de i medfør af loven trufne foranstaltninger have til formål at fremme landets samlede forsvar, herunder sikre opretholdelse i krigstid af regeringens funktioner og af den statslige og kommunale forvaltning, opretholdelse af ro og orden, styrkelse og udnyttelse af landets produktionsevne, transport- og kommunikationsapparat samt sikring og fordeling af forsyninger af enhver art (tidligere kaldet ”Totalforsvar”).

Det blev pålagt de enkelte ministre at gennemføre det planlægningsarbejde og træffe de foranstaltninger, som til enhver tid måtte være påkrævet med henblik på tilrettelæggelsen af landets civile beredskab.

Sekretariatet iværksatte mange initiativer. Der blev etableret olielagre for at mindske forsyningssårbarheden, der blev etableret nødprocedurer for alle vigtige funktioner – og ikke mindst blev det besluttet at etablere REGAN VEST for at sikre de øverste statsorganers overlevelse, så landet kan bevare størst mulig handlefrihed under en national krise eller krig.

Finder der en udflytning sted, vil regeringens og centraladministrationens virksomhed ske i stærk forenklet form blandt andet i kraft af det begrænsede antal medarbejdere, der fysisk kan flytte med.  

Under en udflytning er de centrale myndigheders primære opgave derfor prioriteret til at være forsvarsbestræbelser i diplomatisk, politisk og militær henseende – samt befolkningens beskyttelse.

Derfor vil de centrale myndigheder også først flytte ud, når al anden politik og administration må vige, fordi udsigten til krig er overhængende. Administrative opgaver, der ikke længere synes væsentlige, vil derfor blive suspenderet - og andre statslige opgaver bliver delegeret til regionerne eller kommunerne, der er de lokale udøvende myndigheder.