Page 1

Den civile beredskabsplan

KØBENHAVNS KOMMUNE

ALMINDELIG DEL

Beredskabssektionen

KØBENHAVNS BRANDVÆSEN

Vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 29.11.2001

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

2

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

3

PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB I KØBENHAVNS KOMMUNE

(ALMINDELIG DEL)

INDHOLDSFORTEGNELSE FOR ALMINDELIG DEL

1. Indledning

1.1. Planens baggrund og formål

1.2. Systematikken i planen

1.3. Planlægningsorganisation

1.4. Konkrete planlægningsforudsætninger

1.5. Koordineringer i hovedstadsområdet

1.6. Revision

2. Generelle planlægningsforudsætninger

(udgår, idet der ikke foreligger nogen risikoanalyse)

3. Beredskabsorganisationen

3.1. Organisation, ledelse, ansvar og kompetence

3.2. Opgaver

3.3. Personale

3.4. Sikrede lokaliteter

4. Overordnet alarmeringsplan

4.1. Fremgangsmåde

5. Aktiveringsplan

5.1. Formål

5.2. Retningslinier for aktiveringen af beredskabet

5.3. Administrativt ansvarlig for aktiveringen

5.4. Tilbagestilling af beredskabet

6. Kommunikationsmidler

6.1. Indledning

6.2. Det offentlige telefonnet m.m.

6.3. Københavns Kommunes interne net m.m.

6.4. Strategi for telekommunikation til det civile beredskab i Københavns Kommune

7. Information

7.1. Indledning

7.2. Intern information

7.3. Ekstern information

7.4. Københavns Kommunes informationsopgaver i relation til lands- og

regionalinformationen

8. Personalemæssige forhold

8.1. Designering

8.2. Intern registrering i Københavns Kommune

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

4

9. Københavns Kommunes øvrige beredskab

9.1. Sygehusberedskabet

9.2. Miljøberedskabet

9.3. Det udvidede beredskab

9.4. Redningsberedskabet/præhospitale beredskab

10. Samarbejde med andre myndigheder inden for Danmarks Totalforsvar

10.1. Regionens totalforsvarskomponenter

11. Økonomi og ressourcer

12. Lovgrundlaget

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

5

1. INDLEDNING

1.1. PLANENS BAGGRUND OG FORMÅL

Den 23. december 1992 vedtog Folketinget lov nr. 1054 benævnt beredskabsloven. Loven

omfatter de områder, der hidtil var indeholdt i brandloven, civilforsvarsloven og loven om det

civile beredskab. Sammenskrivningen af disse love til en fælles lov var en følge af, at man

ønskede brandvæsnet og civilforsvaret lagt sammen til et integreret og enstrenget beredskab, og

at planlægningen af det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) og det kommunale

civile beredskab blev integreret i én beredskabsplan.

Baggrunden for udarbejdelse af planen for det civile beredskab er fortsat gældende og er

følgende:

Kommunerne og amtskommunerne har en selvstændig pligt til at udarbejde en plan for det

civile beredskab. Den grundlæggende tanke bag denne planlægningsforpligtelse er, at det skal

være de samme myndigheder, der skal udføre beredskabsopgaverne i en krise- eller

krigssituation, som skal planlægge opgaver og indsatsen i fredstid. Planlægningsforpligtelsen

må endvidere ses som en følge af den almindelige udvikling, som har betydet, at kommuner og

amtskommuner i dag indtager en mere central stilling end tidligere.

Der er endvidere fastsat en pligt for indenrigsministeren til at fastlægge ”almindelige” regler

for denne planlægning samt en pligt for de enkelte ministre til hver inden for deres

forretningsområde at fastsætte regler for planlægning af det kommunale civile beredskab.

Planlægningen af det kommunale civile beredskab skal således ikke foregå i nye

planlægningssystemer, men skal i overensstemmelse med de grundlæggende principper for

civil beredskabsplanlægning være en del af planlægningen i fredstid og omfatte alle typer af

kriser.

Det er ikke nok at udarbejde isolerede planer for beredskabssituationen. Det påhviler

forvaltningerne at sikre, at beredskabsmæssige hensyn indgår i den daglige planlægning.

Det fremgår endvidere, at kommunerne skal koordinere planlægningen af det civile beredskab

med planen for redningsberedskabet (det daglige/udvidede), og at amtskommunerne skal

koordinere planlægningen af det civile beredskab med sygehusberedskabsplanen. Planen for

det civile beredskab opfylder dette krav.

Formålet med det civile beredskab er at sikre, at det civile samfund fortsat kan fungere under

de ekstraordinære forhold, som under en krise- eller krigssituation.

Der må således tilrettelægges et beredskab, der fastsætter, hvorledes den kommunale

organisation kan håndtere ekstraordinære hændelser uanset om de er varslede eller uvarslede,

således at kommunen under sådanne vanskelige forhold dels kan videreføre de vigtigste

normale opgaver, dels kan varetage opståede ekstraordinære opgaver.

Det understreges, at det ikke er muligt og ikke har været hensigten med planen at fastlægge alle

handlinger i detaljer og binde sig til alt for specielle løsninger, men derimod at skabe forud-

sætningerne for en rationel og konstruktiv indsats fra de ansvarlige kommunale forvaltnings-

myndigheder med mulighed for improvisationer alt efter, hvordan situationen udvikler sig.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

6

1.1.1. Ændringer siden vedtagelsen af den civile beredskabsplan den 15. februar 1996

Iht. beredskabsloven skal kommunerne mindst én gang i hver kommunal valgperiode vedtage

en beredskabsplan (redningsberedskab og det civile beredskab).

Efter forvaltningsændringen pr. 1.1.98 er det Københavns Brandvæsen, der i Københavns

Kommune har opgaven at koordinere og planlægge på beredskabsområdet, idet der dog fortsat

skelnes mellem det civile beredskab (myndighedsopgave) og redningsberedskabet (jf. kontrakt

mellem Bygge- og teknikforvaltningen og Københavns Brandvæsen)

Revisionen af den eksisterende beredskabsplan gennemføres i indeværende kommunale

valgperiode (1998-2001) som en opdatering og tilretning af den eksisterende beredskabsplan,

idet der i udkastet til forelæggelse for Bygge- og teknikudvalg bl.a. er taget højde for

forvaltningsændringer i Københavns Kommune.

Herudover gælder, at der ved tilrettelæggelsen af beredskabsplanlægningen for indeværende

kommunale valgperiode er taget hensyn til flg. forhold:

• I forlængelse af Forsvarskommissionens vurderinger af den sikkerhedspolitiske

situation i Europa og af det politiske forlig for beredskabet for perioden 1998-2001 har

Beredskabsstyrelsen gennemført en undersøgelse af det civile beredskabs fremtidige

status, som givetvis vil medføre ændringer for den fremtidige beredskabsplanlægning.

• Den krigsplanlægning, som i Danmark er det væsentligste indhold af den civile

beredskabsplanlægning, skal omlægges til en mere generel krisehåndtering og skal

medføre indførelse af en ny model for beredskabsplanlægningen, hvor

krisehåndteringen vil være en fuldt integreret del af en moderne ledelseskompetence.

• I forbindelse med etableringen af den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige er

der behov for, at det kommunale redningsberedskab på selve forbindelsen bliver

udvidet til det civile beredskabs område og forberedt til en kommende Øresundsregions

dynamiske bysamfund.

Hertil kan føjes følgende yderligere bemærkninger:

Beredskabsloven har været genstand for mindre ændringer ved lov nr. 339 af 17. maj 2000.

I den forløbne periode har der i beredskabstænkningen været en øget opmærksomhed på, at

”krise” ikke behøver at indebære, at der er tale om ”truende udsigt til krig”. Ikke mindst

orkanen den 3. december 1999 og millennium-beredskabet har bidraget til en forståelse herfor.

Når ”krise” anvendes i det følgende refereres der dels til ”truende udsigt til krig”, dels til kriser

i fredstid.

Der er vedtaget et politisk beredskabsforlig for perioden 1998-2001. Forliget indebærer et

koncept om et oppusteligt redningsberedskab med udgangspunkt i det kommunale

redningsberedskab.

For så vidt angår det civile beredskab har der været gennemført en analyse af dette af

Beredskabsstyrelsen, som efterfølgende har medført en række anbefalinger bl.a. til ændringer af

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

7

beredskabsloven. Den væsentligste er, at det ”civile beredskab” ændres til den ”civile sektors

beredskab”, og udvides til også at omfatte fredstid således, at det kommunale

redningsberedskab også indgår heri.

Som områdeansvarlige vil kommunens beredskabsplanlægning herefter omfatte et

tværsektorielt samarbejde under alle typer af hændelser, ulykker og kriser og katastrofer,

herunder også krig.

Om den foreslåede ændring af beredskabslovens §2 hedder det:

””Det civile beredskab” ændres til ”den civile sektors beredskab”, og bestemmelsen

ændres, således at den civile sektors beredskab omfatter foranstaltninger (reduktion af

sårbarhed), som en myndighed eller virksomhed træffer med henblik på at kunne fungere

videre under ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt visse større

krisesituationer. Endvidere omfatter den civile sektors beredskab den indsats,

myndigheden eller virksomheden kan yde i forbindelse hermed for at forebygge, afhjælpe

eller begrænse skader på egen virksomhed eller for at yde hjælp til andre”.

Her slås det således fast, at den civile sektors beredskab og krisehåndtering omfatter såvel

forebyggelse, afhjælpning og begrænsning af skaden.

Beredskabet i det storkøbenhavnske område, der ikke er et en-strenget beredskab, men er tre-

delt i form af et dagligt fredsmæssigt redningsberedskab, et udvidet krigsmæssigt

redningsberedskab og et civilt beredskab, skal godkendes i form af en beredskabsplan af

kommunalbestyrelsen mindst én gang i hver kommunal valgperiode.

De tre komponenter, der samlet udgør beredskabsplanen, blev for perioden 1997-2001 tilsendt

Beredskabsstyrelsens regionale operative center, Beredskabscenter Nordsjælland, hvorfra den

blev videresendt til Beredskabsstyrelsen

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) etableredes med virkning fra 1. juni 2000. I lighed med

HT indgår HUR som en ressource for beredskabet i Københavns Kommune.

Øresundsforbindelsen blev en realitet pr. 1. juli 2000. Mellem Malmö Brandkår og Københavns

Brandvæsen er der indgået en samarbejdsaftale hvad angår såvel redningsberedskabet som det

civile beredskab. Samarbejdet er under stadig udvikling.

Ændring af forvaltningsstrukturen pr. 1.1.98, herunder overflytning af ”beredskab” til Bygge-

og teknikforvaltningen og til daglig hjemmehørende i Københavns Brandvæsen, er indarbejdet

i beredskabsplanen.

Af Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn har der været gennemført en analyse af

Beredskab Storkøbenhavns virksomhed. Analysen har medført en beslutning i

Beredskabskommissionen om visse justeringer af den udviklede praksis.

Med beslutningen om at indføre TETRA (mobil radiokommunikationsteknologi til

Totalforsvaret) i Danmark er der lagt op til, at København nu også kan tage stilling til en

strategi for telekommunikation til det civile beredskab.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

8

I forlængelse af orkanen den 3. december 1999 har Politiregionen udarbejdet en

naturberedskabsplan for Politiregionen og det direkte operative beredskab. I henhold til denne

indgår Københavns Brandvæsen i politiets kommandocentral (KSN) med en

forbindelsesofficer. Dette påvirker dog ikke kommunens forpligtelse til at efterleve egen af

Borgerrepræsentationen vedtaget beredskabsplan.

Nærværende almindelige del af beredskabsplanen skal ses i sammenhæng med

beredskabsplanens specielle del (administrativt tilpasset).

Som omtalt har der været gennemført en analyse af det civile beredskab. Med en forventelig

beslutning om nyorientering af beredskabet til at omfatte hændelser, ulykker, katastrofer og

kriser, herunder krig, vil der af Beredskabsstyrelsen blive udsendt en ny vejledning vedr.

kommunernes beredskabsplanlægning. Som koordinator vil Københavns Brandvæsen på den

baggrund umiddelbart iværksætte en planlægningsproces, der skal føre frem til forelæggelse for

Borgerrepræsentationen i næste valgperiode af et udkast til en gennembearbejdet

beredskabsplan.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

9

1.2 SYSTEMATIKKEN I PLANEN

Man har fundet det hensigtsmæssigt at opdele planen i en almindelig del, som indeholder de

overordnede rammer for beredskabsplanlægningen, og i en speciel del, hvor der er opstillet en

række delplaner for varetagelsen af de enkelte beredskabsopgaver.

DEN ALMINDELIGE DEL ( NÆRVÆRENDE DEL)

Indledningsvis er i afsnit 1 beskrevet baggrunden for og formålet med udarbejdelsen af en civil

beredskabsplan i Københavns Kommune, den valgte organisation for planlægningens

gennemførelse, planlægningsforudsætningerne, spørgsmålet om en koordinering af

beredskabsplanlægningen i hovedstadsområdet samt det fremtidige arbejde med revision af

planen.

I afsnit 2 skulle indgå oplysninger om forskellige faktiske forhold af betydning for

tilrettelæggelsen og udøvelsen af det civile beredskab. Da der ikke foreligger en risikoanalyse

er afsnittet om de generelle planlægningsforudsætninger udeladt.

I afsnit 3 er det fastlagt, hvem der har det overordnede ansvar for kommunens styrelse under

krig eller truende udsigt til krig, katastrofer, mv. og kompetencen til at træffe de overordnede

beslutninger i forbindelse med beredskabets iværksættelse ud over det daglige, fredsmæssige

redningsberedskab mv. (etablering af beredskabsorganisationen).

I afsnit 4 er det fastlagt, hvorledes de personer, der indgår i den overordnede

beredskabsorganisation, alarmeres i tilfælde af krig eller truende udsigt til krig, katastrofer mv.

(alarmeringsplan), medens det i afsnit 5 er skitseret, ud fra hvilke retningslinier den gradvise

omstilling fra fredsforhold til beredskabsforhold finder sted, dvs. hvordan og i hvilken takt

beredskabet aktiveres (aktiveringsplan).

Afsnit 6 omhandler problematikken omkring anvendelsen af de normale

kommunikationsmidler i en beredskabssituation.

I afsnit 7 er beskrevet, hvorledes informationsforpligtelsen overfor såvel den københavnske

befolkning som de ansatte i kommunen vil blive opfyldt.

I afsnit 8 er beskrevet fremgangsmåden ved registrering af de personer, der indtager

nøglestillinger i det civile beredskab i Københavns Kommune samt den efterfølgende

designering af disse.

I afsnittene 9 og 10 gives dels en oversigt over Københavns Kommunes øvrige beredskab dels

en beskrivelse af det samarbejde, som nødvendigvis må etableres med andre myndigheder

inden for Danmarks totalforsvar i en krise- eller krigssituation eller ved omfattende katastrofer

mv.

Endelig er de økonomiske konsekvenser af planlægningen samt det lovmæssige grundlag

behandlet i henholdsvis afsnit 11 og 12.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

10

DEN SPECIELLE DEL (SÆRSKILT RINGBIND)

Der er udarbejdet delplaner inden for i alt 7 delområder, der tilsammen dækker de kommunale

civile beredskabsopgaver, som man umiddelbart anser for vigtigst at kunne varetage i en

beredskabssituation. Delplanerne er samlet i et særskilt ringbind. En oversigt over delplanerne

fremgår af indholdsfortegnelsen, der som bilag er medtaget i nærværende plan (side 54 - 55).

Opmærksomheden henledes på, at der under HS er en selvstændig sundhedsberedskabsplan for

området.

Forvaltningsområder, som ikke direkte er omfattet af den civile beredskabsplan, videreføres så

længe økonomiudvalget/beredskabsstaben, jf. herom senere, finder dette forsvarligt og

nødvendigt som grundlag for delplanernes iværksættelse og gennemførelse.

Ansvaret for beredskabet i den enkelte delplan er, i overensstemmelse med det civile

beredskabs hovedprincip, placeret hos den forvaltningschef, der i fredstid har ansvaret for

vedkommende forvaltningsområde.

For så vidt angår løsningen af ekstraordinære og for kommunen uvante opgaver, er ansvaret

søgt placeret ud fra hensigtsmæssighedsbetragtninger.

Ansvaret omfatter i den ordinære forvaltningspraksis tilrettelæggelse og i krise- eller

krigssituation eller i en katastrofesituation mv. iværksættelse af delplanen efter indhentet

forholdsordre hos økonomiudvalget/beredskabsstaben.

Ansvaret omfatter tillige i den almindelige, daglige forvaltningspraksis tilrettelæggelse og i en

krise- eller krigssituation eller i en katastrofesituation gennemførelse af en alarmeringsplan for

det personale, der indgår i delberedskabet.

Det påhviler allerede i den ordinære forvaltningspraksis forvaltningschefen at orientere

personalet om beredskabspligten samt at instruere om opgaver/funktion i det civile beredskab.

For at sikre overskueligheden ved udarbejdelsen af de enkelte delplaner er disse opbygget efter

en forud fastsat planinddeling, som de ansvarlige udvalgsforvaltninger/forvaltninger er blevet

bedt om at følge i det omfang, dette har været muligt.

Planinddelingen er følgende:

1. ORGANISATION, LEDELSE, ANSVAR OG KOMPETENCE

2. OPGAVER

A. Normale opgaver

B. Civile beredskabsopgaver

3. PERSONALE

A. ”Nøglepersoner” (nødvendigt personale)

B. Til- og afgange

C. Udækkede uddannelsesbehov

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

11

4. LOKALITETER

A. ”Nøgle”- lokaliteter og lokaler

B. Varme, lys

C. Beskyttelsesfaciliteter

D. Sikring

5. MATERIEL OG KØRETØJER

6. KOMMUNIKATION/INFORMATION

A. Telefon mv.

B. Radio

C. Edb mv.

D. Information eksternt

E. Information internt

7. SÆRLIGE FORHOLD FOR DELPLANOMRÅDET

8. ALARMERING

9. MATERIELLE RESSOURCER

**********************

Planlægningen af det civile beredskab er for en kommune af Københavns størrelse omfattende.

Detaljeringsgraden varierer stadig i de enkelte delplaner, og det må forventes, at

planlægningsarbejdet videreføres i årene fremover.

Økonomiudvalget/forvaltningerne må ligeledes justere/supplere delplanerne i takt med,

ministerielle vejledninger udsendes til kommunerne.

Der foretages derudover en administrativ gennemgang af delplanerne hvert andet år med

henblik på at ajourføre disse jf. afsnit 1.6 Revision.

1.3 PLANLÆGNINGSORGANISATION

I samarbejde med repræsentanter for forvaltningerne har Københavns Brandvæsen gennemført

en opdatering af den eksisterende beredskabsplan.

Beredskabsstyrelsen har været konsulteret for at relatere planlægningsprocessen i kommunen

med omlægningen af samfundets beredskab, herunder lovændringer.

Med lovbestemmelsen om, at kommunen mindst én gang i hver kommunal valgperiode skal

vedtage en kommunal beredskabsplan kan kommunen ikke afvente en lovændring, der

indebærer en omlægning af beredskabet fra et krigsberedskab til et beredskab, der tager højde

for alle typer af kriser.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

12

1.4 KONKRETE PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER

Som grundlag for den planlægning, der i kommunen skal foretages med henblik på sikring af

kommunens forvaltning i en krise/krigssituation, har der hidtil af forsvaret været udarbejdet et

konkret ”trusselsbillede”.

”Trusselsbilledet” mod liv, miljø og værdier har i forlængelse af ”Murens fald” ændret

karakter. Forsvarskommissionen fastlagde med sin rapport i 1998 rammen for det nationale

forsvar, mens et tilsvarende arbejde ikke er gennemført på beredskabsområdet. Dog kan der

fremholdes flg.:

Det udvidede krigsmæssige redningsberedskab, der ideelt skal rykke ud ved krig, skal ses i

lyset af det trusselsbillede, som Forsvarskommissionen har udarbejdet.

Risikosamfundets nye trusler mod samfundet kræver udvikling af nye kompetencer til

imødekommelse af sårbarheden og til opsætning af et tilfredsstillende beredskab.

Fredstidskatastrofer

Planen for det civile beredskab i Københavns Kommune forudsættes at finde anvendelse ved

fredstidskatastrofer af et sådant omfang, at de normale ressourcer ikke er tilstrækkelige og

derfor kræver en særlig koordineret indsats af mange myndigheder.

Som eksempel på fredstidskatastrofer, hvor statens og kommunernes normale

fredstidsberedskab, herunder det supplerende redningsberedskab, muligvis ikke er

tilstrækkeligt, kan nævnes katastrofetilfælde i form af alvorlige naturkatastrofer, epidemier, en

flynedstyrtning o. lign.

I modsætning til krigssituationen vil fredstidskatastrofer normalt indtræde uden varsel, hvorfor

en øjeblikkelig indsats vil være påkrævet. Dette stiller særlige krav bl.a. til alarmeringen af

forvaltninger og institutioner.

1.5. KOORDINERING I HOVEDSTADSOMRÅDET

Der foreligger en generel samarbejdsaftale om gensidig assistance i det daglige, fredsmæssige

redningsberedskab i det storkøbenhavnske område. Via Alarmeringscentralen for

Storkøbenhavn udøves kontakten til kommunerne i området og til Falcks vagtcentral i Herlev.

1.6. REVISION

Det fremgår af Beredskabslovens § 25, at planen (almindelig del) revideres i det omfang

udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunalvalgperiode.

Revisionen af de enkelte delplaner (speciel del) påhviler hver især de udvalgsforvaltninger, der

har ansvaret for beredskabet efter planerne.

Københavns Brandvæsen varetager efter forvaltningsændringerne pr. 1.1.1998 koordineringen

af revisionsarbejdet vedrørende den samlede plan.

På denne baggrund vil Københavns Brandvæsen hvert andet år tage initiativ til revisions-

arbejdet vedrørende den speci elle del, som forudsættes gennemført administrativt uden

forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

13

Der vil endvidere i et samarbejde med Beredskab Storkøbenhavn, Beredskabsregion VI og

Civilregion VI, efter behov blive afholdt planspil med henblik på at få afprøvet væsentlige dele

af planen.

Revisionsarbejdet fritager naturligvis ikke de ansvarlige udvalgsforvaltninger fra i det daglige

efter behov at foretage en løbende ajourføring af delplanerne.

Kommuneplanen

Københavns kommuneplan er fra 1997. Af planen fremgår det, at det er det overordnede mål

for kommuneplanlægningen i København, at byen skal kunne fungere godt, både som boligby

og nærsamfund og som nationalt og regionalt hovedcenter. Samtidig er det et hovedmål at tage

vare om de historiske og miljømæssige kvaliteter. Målene er udmøntet i retningslinier for byens

udvikling og for de enkelte bydele, som beskrives i kommuneplanens hovedstruktur.

I kommuneplanen indgår en opdeling af kommunen i 15 bydele, som danner grundlag for en

bydelsplanlægning, der fremover mere detailleret vil realisere kommuneplanens retningslinier.

Som overordnede forudsætning for hovedstrukturen indgår overvejelser om Københavns rolle i

internationalt perspektiv, vedtagelsen af Øresundsforbindelsen og Ørestaden, statslige

initiativer vedrørende havne-, bane- og forsvarsarealer samt Regionplanen.

Målet er at få udarbejdet en samlet risikoanalyse af kommunen.

Vedr. hovedstruktur og kommuneplan – der henvises til Københavns Kommuneplan 2001.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

14

2. GENERELLE PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER

Udeladt, idet udarbejdelsen afventer en risikoanalyse

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

15

3. BEREDSKABSORGANISATIONEN

3.1 ORGANISATION, LEDELSE, ANSVAR OG KOMPETENCE

3.1.1 Nødstyreregler

De nærmere bestemmelser for kommunens styrelse under krig eller truende udsigt til krig er

fastsat i § 69, i lov om kommunernes styrelse, jf. Beredskabslovens § 76 samt Indenrigs-

ministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse under

krise eller krig.

Som det fremgår af Beredskabsstyrelsens ”almindelige regler” for planlægning af det

kommunale og amtskommunale civile beredskab, er det de sædvanlige styrelsesregler, der

gælder så længe det er muligt at sammenkalde kommunens kollegiale organer.

Nødstyrereglernes anvendelse forudsætter, at 2 betingelser er opfyldt:

1) Der er opstået en krise med udsigt til krig eller under krig, og

2) Det er fysisk umuligt at samle en beslutningsdygtig borgerrepræsentation

Når det er konstateret, at de nævnte betingelser er opfyldt, træder nødstyrereglerne automatisk i

kraft.

Det er regeringen, der vurderer, om landet kan siges at befinde sig i en krise med udsigt til krig.

Det er Overborgmesteren, der fastslår, om det er muligt at samle en beslutningsdygtig

Borgerrepræsentation i en krise- eller krigssituation. I tilfælde af Overborgmesterens forfald

(Overborgmesteren er samtidig formand for Borgerrepræsentationen) er det iht.

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse

under krise eller krig kommunalbestyrelsens næstformand, i Københavns Kommune 1.

næstformand, subsidiært 2. næstformand, der varetager Overborgmesterens funktioner.

Med henblik på at imødegå den situation, at også overborgmesteren måtte være ude af stand til

at udføre sine funktioner, bestemmes det i bekendtgørelsen, at der for hver valgperiode skal

foretages valg af 2 eller flere stedfortrædere for overborgmesteren blandt økonomiudvalget

og/eller Borgerrepræsentationens medlemmer. Nyvalg foretages inden for 1. halvår af hver

funktionsperiode.

Under en nødstyreordning som ovenfor beskrevet forudsættes det, at der løbende vurderes, om

det vil være muligt at samle en beslutningsdygtig Borgerrepræsentation.

Når dette igen er muligt – eller der ikke længere er krig eller truende udsigt til krig – ophører

nødstyrereglerne automatisk med at fungere, og kommunen styres igen efter reglerne i den

københavnske styrelseslovgivning.

Overborgmesteren eller dennes stedfortræder meddeler snarest Indenrigsministeren, når

kommunen styres efter regler om nødstyre. Tilsvarende gives meddelelse, når kommunen igen

styres efter reglerne i den københavnske styrelseslovgivning.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

16

3.1.2 Overordnet politisk og administrativ beredskabsorganisation

Den politiske og administrative organisationsplan for Københavns kommune i fredstid fremgår

af bilag 3.1.1.

Såfremt regeringen vurderer, at landet befinder sig i en krise med udsigt til krig, vil overborg-

mesteren få meddelelse herom gennem direktøren for Beredskab Storkøbenhavn, hvorefter

overborgmesteren eller adm. direktør i Økonomiforvaltningen, på dennes vegne, er ansvarlig

for, at økonomiudvalget omstilles fra at virke i henhold til organisationsplanen i fredstid til at

virke som en beredskabsorganisation.

Den overordnede administrative beredskabsorganisation bestående af overborgmesteren samt

de øvrige medlemmer af økonomiudvalget samt medlemmerne af beredskabsstaben –

personkredsen er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit 3.3 (nøglepersoner) – giver i

mangel af anden forholdsordre umiddelbart efter alarmeringen møde i økonomiudvalget på

Københavns Rådhus. Borgerrepræsentationen underrettes samtidig om, at økonomiudvalget

fungerer i overensstemmelse med de særlig retningslinier, der er fastsat for

beredskabsorganisationen i nærværende plan for det civile beredskab i Københavns kommune.

Overborgmesteren tager stilling til, om der skal indkaldes til ekstraordinært møde i

kommunalbestyrelsen.

Skitse til alarmeringsplan for de personer, der indgår i den overordnede administrative

beredskabsorganisation er beskrevet i afsnit 4.

Retningslinierne fra aktivering af beredskabet i de enkelte forvaltningsområder fremgår af

afsnit 5.

Bilag 3.1.2-4 illustrerer, hvorledes den administrative beredskabsorganisation optræder i

forhold til det politiske styre, når de særlige nødstyreregler er i kraft.

Administrerende direktør i Økonomiforvaltningen er beredskabsstabens administrative leder og

koordinator for det civile beredskab i Københavns kommune.

Overordnede beslutninger, ressourcespørgsmål, prioritering og koordinering af beredskabet er i

en krise- eller krigssituation henlagt til beredskabsstaben. Beredskabsstaben er administrativt

ansvarlig over for overborgmesteren, økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Den enkelte forvaltningschef er ansvarlig for gennemførelsen af de opgaver, som

beredskabsstaben har pålagt forvaltningen og dens medarbejdere, jf. afsnit om delplaner i

speciel del i særskilt ringbind.

I tilknytning til beredskabsstaben foreslås oprettet et beredskabssekretariat og en informations-

central (se senere).

3.1.3 Forholdet mellem det kommunale redningsberedskab og det civile beredskab

Som det fremgår af bemærkningerne til Beredskabsloven skal det kommunale rednings-

beredskab kunne varetage de opgaver, som hidtil blev varetaget af det kommunale brandvæsen.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

17

Et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab pålægges en række kommuner, heriblandt

Københavns kommune.

Dette beredskab som varetages af Beredskab Storkøbenhavn skal kunne indsættes både under

freds- og krigsforhold, herunder kunne varetage den første modtagelse og indkvartering af

evakuenter og flygtninge.

Det civile beredskabs opgaver er fortsat at begrænse afledte forstyrrelser i samfundet mest

muligt (forebyggelse, afhjælpning og begrænsning af skader).

Der er således tale om to forskellige organisationer, der på en række områder har opgaver, der

er tæt sammenfaldende.

Enkelte personer ansat i kommunen, kan få pålagt opgaver såvel i det udvidede rednings-

beredskab som i det civile beredskab.

I Københavns kommune er det udvidede redningsberedskab en del af det storkøbenhavnske

udvidede redningsberedskab.

I henhold til den tidligere civilforsvarslov, er der ansat en beredskabsdirektør, der på bered-

skabskommissionens vegne leder det personel, der skal indsættes til løsning af den del af

kommunens redningsberedskabsopgaver, hvori frivillige deltager.

En justering af grundlaget for det udvidede beredskab for Storkøbenhavn og relationerne til de

enkelte kommunale redningsberedskaber er iværksat. Rammen for det fremtidige udvidede

beredskab er senest fastlagt af Beredskabskommissionen på et møde i november 2000.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

18

Bilag 3.1.1 Fredstid:

Københavns kommunes politiske og administrative organisation.

BORGERREPRÆSENTATIONEN

REVISIONEN

ØKONOMI

UDVALGET

KULTUR OG

FRITIDS-

UDVALGET

UDDANNELSES-

OG UNGDOMS-

UDVALGET

SUNDHEDS

UDVALGET

FAMILIE- OG

ARBEJDSMARKEDS

UDVALGET

BYGGE- OG

TEKNIK

UDVALGET

MILJØ- OG

FORSYNINGS-

UDVALGET

FORMAND

(OVER-

BORGMESTER)

FORMAND

(BORGMESTER)

FORMAND

(BORGMESTER)

FORMAND

(BORGMESTER)

FORMAND

(BORGMESTER)

FORMAND

(BORGMESTER)

FORMAND

(BORGMESTER)

ØKONOMI

FORVALTNINGEN

KULTUR OG

FRITIDS-

FORVALTNINGEN

UDDANNELSES-

OG UNGDOMS-

FORVALTNINGEN

SUNDHEDS

FORVALTNINGEN

FAMILIE- OG

ARBEJDSMARKEDS

FORVALTNINGEN

BYGGE- OG

TEKNIK

FORVALTNINGEN

MILJØ- OG

FORSYNINGS-

FORVALTNINGEN

ØKONOMI

LØN OG

PERSONALE

KOMMUNE-

PLANLÆGNING

ERHVERVS-

POLITIK

IT

SKATTE-

FORVALTNING

BIBLIOTEKER

KULTURSTØTTE

KØBENHAVNS

KOMMUNES

UNGDOMS-

CENTRE

KØBENHAVNS

IDRÆTSPARKER

FOLKE-

OPLYSNINGS-

SEKRETARIATET

ØVRIGHEDS-

FORRETNINGER

EJENDOMS-

DRIFT

FOLKESKOLEN

UNGDOMSSKOLE

FRITIDSHJEM

FRITIDSKLUBBER

GYMNASIUM

HF

VOKSEN-

UDDANNELSES-

CENTRE

DAGHØJSKOLE

PRODUKTIONS-

SKOLER

UNDERVISNING

AF VOKSNE

INDVANDRERE

HJEMMEPLEJEN

HJÆLPEMIDLER

ØVRIGE

OMSORGS-

YDELSER

PLEJEEGNEDE

BOLIGER FOR

ÆLDRE

KONTANTYDELSER

TIL ÆLDRE

SÆRLIGE

PLEJEHJEM FOR

BLINDE OG FYSISK

HANDICAPPEDE

BØRNE- OG

UNGDOMS-

TANDPLEJEN

SYGESIKRING

BEDRIFT

-

SUNDHEDS

-

TJENESTEN

SUND BY

INDKOMST-

OVERFØRELSER

AKTIVERING

DAGPASNING

SUNDHEDSPLEJEN

OG

KOMMUNELÆGEN

DØGN-

ANBRINGELSE

FOR BØRN

FYSISK

HANDICAPPEDE

PSYKISK

UDVIKLINGS-

HÆMMEDE

SOCIAL INDSATS

OVERFOR

PSYKISK SYGE

OG MISBRUGERE

BOLIGSOCIALT

ARBEJDE

BOLIGANVISNING

GADER OG VEJE

PARKER

KIRKEGÅRDE

BRANDVÆSEN

BEREDSKAB

LOKALPLANER

BYGGESAGS-

BEHANDLING

BYFORNYELSE

STØTTET

BYGGERI

KOMMUNE

TEKNIK

STADS-

ARKITEKTEN

RÅDGIVENDE

INGENIØRER

KØBENHAVNS

ENERGI

MILJØ-

KONTROLLEN

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

19

Bilag 3.1.2 Krig eller truende udsigt til krig:

Københavns kommunes politiske og administrative organisation, når

borgerrepræsentationen er beslutningsdygtig

BORGERREPRÆSENTATIONEN

ØKONOMIUDVALGET

BEREDSKABSSTAB:

ADM. DIR. FOR ØKONOMIFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR KULTUR

-

OG FRITIDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR UDDANNELSES

-

OG UNGDOMSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR SUNDHEDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR FAMILIE

-

OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR BYGGE

-

OG TEKNIKFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR MILJØ

-

OG FORSYNINGSFORVALTNINGEN,

DIR. FOR HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESKAB,

DIR. FOR VEJ OG PARK,

DIR. FOR KØBENHAVNS ENERGI,

BRANDCHEFEN,

DIR. FOR MILJØKONTROLLEN,

DIR. FOR KOMMUNETEKNIK KØBENHAVN

BEREDSKAB

STORKØBENHAVN

BEREDSKABSSEKRETARIATET

INFORMATIONSCENTRALEN

ØKONOMI

FORVALTNINGEN

KULTUR OG

FRITIDS-

FORVALTNINGEN

UDDANNELSES-

OG UNGDOMS-

FORVALTNINGEN

SUNDHEDS

FORVALTNINGEN

FAMILIE- OG

ARBEJDSMARKEDS

FORVALTNINGEN

BYGGE- OG

TEKNIK

FORVALTNINGEN

MILJØ- OG

FORSYNINGS-

FORVALTNINGEN

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

20

Bilag 3.1.3 Krig eller truende udsigt til krig:

Københavns kommunes politiske og administrative organisation, når økonomiudvalget er

beslutningsdygtig:

ØKONOMIUDVALGET

OVERBORGMESTEREN

1. STEDFORTRÆDER

2. STEDFORTRÆDER

3. STEDFORTRÆDER

4. STEDFORTRÆDER

BEREDSKABSSTAB:

ADM. DIR. FOR ØKONOMIFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR KULTUR

-

OG FRITIDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR UDDANNELSES

-

OG UNGDOMSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR SUNDHEDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR FAMILIE

-

OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR BYGGE

-

OG TEKNIKFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR MILJØ

-

OG FORSYNINGSFORVALTNINGEN,

DIR. FOR HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESKAB,

DIR. FOR VEJ OG PARK,

DIR. FOR KØBENHAVNS ENERGI

BRANDCHEFEN,

DIR. FOR MILJØKONTROLLEN,

DIR. FOR KOMMUNETEKNIK KØBENHAVN

BEREDSKAB

STORKØBENHAVN

BEREDSKABSSEKRETARIATET

INFORMATIONSCENTRALEN

ØKONOMI

FORVALTNINGEN

KULTUR OG

FRITIDS-

FORVALTNINGEN

UDDANNELSES-

OG UNGDOMS-

FORVALTNINGEN

SUNDHEDS

FORVALTNINGEN

FAMILIE- OG

ARBEJDSMARKEDS

FORVALTNINGEN

BYGGE- OG

TEKNIK

FORVALTNINGEN

MILJØ- OG

FORSYNINGS-

FORVALTNINGEN

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

21

Bilag 3.1.4 Krig eller truende udsigt til krig:

Københavns kommunes politiske og administrative organisation, når økonomiudvalget ikke

er beslutningsdygtig

OVERBORGMESTEREN

1. STEDFORTRÆDER

2. STEDFORTRÆDER

3. STEDFORTRÆDER

4. STEDFORTRÆDER

BEREDSKABSSTAB:

ADM. DIR. FOR ØKONOMIFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR KULTUR

-

OG FRITIDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR UDDANNELSES

-

OG UNGDOMSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR SUNDHEDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR FAMILIE

-

OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR BYGGE

-

OG TEKNIKFORVALTNINGEN,

ADM. DIR. FOR MILJØ

-

OG FORSYNINGSFORVALTNINGEN,

DIR. FOR HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESKAB,

DIR. FOR VEJ OG PARK,

DIR. FOR KØBENHAVNS ENERGI

BRANDCHEFEN,

DIR. FOR MILJØKONTROLLEN,

DIR. FOR KOMMUNETEKNIK KØBENHAVN

BEREDSKAB

STORKØBENHAVN

BEREDSKABSSEKRETARIATET

INFORMATIONSCENTRALEN

ØKONOMI

FORVALTNINGEN

KULTUR OG

FRITIDS-

FORVALTNINGEN

UDDANNELSES-

OG UNGDOMS-

FORVALTNINGEN

SUNDHED

FORVALTNINGEN

FAMILIE- OG

ARBEJDSMARKEDS

FORVALTNINGEN

BYGGE- OG

TEKNIK

FORVALTNINGEN

MILJØ- OG

FORSYNINGS-

FORVALTNINGEN

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

22

3.2 OPGAVER

3.2.1 Normale opgaver

Den udøvende myndighed er i henhold til den københavnske styrelseslov tillagt

økonomiudvalget og 6 stående udvalg, der hver forestår forvaltningen af sit ressortområde. De

enkelte forvaltningsområder er præciseret i styrelsesvedtægten

.

3.2.2 Civile beredskabsopgaver

De opgaver, beredskabsorganisationen vil blive stillet over for i en krise- eller krigssituation,

vil være at sikre, at forvaltningen kan fungere således,

at

de opgaver, der af hensyn til den københavnske befolkning må anses for vitale

videreføres, om end i visse situationer anderledes end normalt,

at

de særlige opgaver, som den specielle situation udløser, også kan klares,

at

opgaver, som ikke er livsnødvendige, i større eller mindre omfang suspenderes og

at

de nødvendige normale administrationsopgaver kan løses; det vil navnlig sige

opgaver i forhold til de politiske organer.

3.2.3 Sekretariatsopgaver i forbindelse med etablering af den særlige beredskabsstab

Der er i hovedsagen tale om undersøgelsesopgaver, sagsbehandling, skriveopgaver,

mangfoldiggørelsesopgaver samt videreformidling af trufne beslutninger.

Som i fredstid må det også i en krise- eller krigssituation tillægges stor betydning, at der

foreligger et skriftligt dokumentationsmateriale til senere orientering for og drøftelse i Borger-

repræsentationen.

Såfremt skriftligt materiale af forskellige grunde ikke kan udarbejdes, foreslås fremstillet en

særlig blanket, der optrykkes i fornødent oplag.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

23

3.3 PERSONALE

3.3.1 Nøglepersoner på overordnet plan

Borgerrepræsentationens formand samt de øvrige medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Overborgmesteren samt de øvrige medlemmer af økonomiudvalget.

Beredskabsstabens medlemmer:

Administrerende direktør for Økonomiforvaltningen (formand)

Administrerende direktør for Kultur og fritidsforvaltningen

Administrerende direktør for Uddannelses- og ungdomsforvaltningen

Administrerende direktør for Sundhedsforvaltningen

Administrerende direktør for Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen

Administrerende direktør for Bygge- og teknikforvaltningen

Administrerende direktør for Miljø- og forsyningsforvaltningen

Administrerende direktør for Vej og Park

Brandchefen

Direktør for Miljøkontrollen

Direktør for Kommuneteknik Københavns Brandvæsen

Administrerende direktør for Hovedstadens Sygehusfællesskab

Eller disses stedfortrædere

3.3.2 Øvrige personale

I forbindelse med beredskabsstaben foreslås etableret et Beredskabssekretariat nedsat og

sammensat således:

Hver udvalgsforvaltning samt Borgerrepræsentationens sekretariat udpeger hver 1-2 ledende

medarbejdere til at assistere beredskabsstaben.

Derudover er der brug for sekretærer, personer til rengøringsopgaver og personer til forplej-

ningsopgaver.

Nødjournalen bemandes med medarbejdere fra henholdsvis overborgmesterens journal og

Borgerrepræsentationens journal.

Til sekretariatet knyttes fast 10 – 15 mand fra ordonnanstjenesten.

For så vidt angår informationscentralen henvises til delplanen vedrørende informationstjeneste

(særskilt ringbind).

3.4 Sikrede lokaliteter

Beredskabsstaben følger i beredskabssituationen udviklingen i Hovedstadsområdet og tager

løbende stilling til spørgsmål om flytning til sikrede lokaliteter.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

24

Det forudsætter, at den centrale administrative ledelse i videst mulig omfang og længst muligt

fungerer fra ”daglige arbejdsplads”.

Såfremt situationen udvikler sig således, at de ”daglige arbejdspladser” ikke længere vil kunne

benyttes hensigtsmæssigt, kan der som sikret lokalitet for personalet (nævnt i planens afsnit

3.3) peges på det skitserede lokale i Rådhusets parterre vedlagt som bilag 1. Tilstødende lokaler

kan eventuelt blive inddraget til formålet.

Der forudsættes ikke etableret sikrede lokaliteter til medlemmerne af Borgerrepræsentationen,

idet kommunalbestyrelsen påregnes at kunne fungere fra de sædvanlige lokaliteter, så længe

den er beslutningsdygtig. Herefter er det under de foran nævnte betingelser Økonomiudvalget,

der varetager kommunalbestyrelsens funktioner.

Udvikler den beredskabsmæssige situation sig således, at en fortsat virksomhed i de daglige

lokaler og den sikrede lokalitet under Rådhuset ikke længere skønnes forsvarlig henlægges

”styringen” til kommandocentralen ved Nyboder Skole.

Det bør overvejes, hvorvidt aftagerkommuner på grund af deres udsatte beliggenhed i en

afskæringssituation, bør være repræsenteret ved en kontaktperson i kommandocentralen.

Herudover bør kommunikationsforbindelser etableres til en række kommunale administrationer

og forvaltninger, jf. afsnit 6.4 om planlægning af det civile beredskabs

telekommunikationssystem.

Der foreslås etableret ekstrastik i nødkommandocentralen under Københavns Rådhus til de i

forvejen sikrede telefoner hos borgmesteren og den administrerende direktør for

Økonomiforvaltningen.

Nødkommandocentralen i kælderen under Rådhuset bør forsynes med el-opvarmning samt

nødstrømsanlæg. Nærmeste toiletter og badefaciliteter findes i forbindelse med

rådhuskøkkenet. Der bør tilvejebringes overnatningsmuligheder, tørklosetter m.v. med henblik

på døgnbemandingen af de sikrede lokaliteter.

Iværksættelse af foranstaltninger vedr. etablering af en nødkommandocentral under Rådhuset

bør dog afvente den efterfølgende revision af beredskabsplanen i forlængelse af en

nyorientering og en ny vejledning fra Beredskabsstyrelsen.

Til brug for den overordnede administrative beredskabsorganisation forudsættes eksisterende

ressourcer benyttet for så vidt angår kontorinventaret, kontormaskiner og kontorartikler.

Ovennævnte kan skaffes dels fra lager dels fra forud udpegede kontorer på Rådhuset.

Særligt materiel såsom madrasser og tæpper i tilfælde af døgnbemanding forudsættes anskaffet

og opbevaret i de udpegede ”nøgle” – lokaliteter eller i umiddelbar nærhed heraf.

Der stilles køretøjer til rådighed med henblik på bl.a. ordonnanstjeneste.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

25

Bilag 3.4.1 Lokalisering af kommandocentral under Københavns Rådhus

MÅLESTOKSFORHOLD: 1:1000

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

26

Bilag 3.4.2 Lokalisering af Nyboder kommandocentral

Målestoksforhold: 1:500

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

27

4. OVERORDNET ALARMERINGSPLAN

4.1. FREMGANGSMÅDE

Krise / Krig

Som bilag 4.1 er indsat skitse til overordnet alarmeringsplan i Københavns Kommune.

Som omtalt i efterstående aktiveringsplan går meddelelser om beslutninger i regeringen om

beredskabsændringer via Beredskab Storkøbenhavn til kommunen via telefon, telefax eller

elektronisk.

Alarmeringen gives til overborgmesteren, og i hans fravær til en af de øvrige borgmester, jf.

Københavns Kommunalkalender s. 22 hvor stedfortræderne for Overborgmesteren er angivet.

Herfra videregives alarmen til den enkelte udvalgsforvaltning ved kontakt til afdelingens

direktør eller dennes nærmeste medarbejder i henhold til de enkelte afdelingers alarmlister.

Afhængig af situationen videregives alarmen til udvalgsforvaltningernes direktorater og

afdelinger i henhold til egne telefonlister.

Udvalgsforvaltningerne forudsættes i fredstid at udarbejde de omtalte alarmlister samt at sørge

for en løbende ajourføring.

Den centrale administrative ledelse, bestående af Overborgmesteren og de øvrige borgmestre

samt beredskabsstaben, giver i mangel af anden forholdsordre umiddelbart efter alarmeringen

møde i magistratssalen på Københavns Rådhus.

De enkelte udvalgsforvaltningers alarmlister er klassificeret ”til tjenestebrug”, hvorfor de ikke

er offentligt tilgængelige.

Fred

Ved fredstidskatastrofer er det vagthavende brandinspektør/direktionen i Københavns

Brandvæsen der alarmerer Overborgmesteren og/eller øvrige berørte udvalgsforvaltninger, som

herefter træffer de fornødne beslutninger om de videre foranstaltninger.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

28

Bilag 4.1

KØBENHAVNS KOMMUNE

DET CIVILE BEREDSKAB - ALARMERING

FORSVARET

REGERING

REGERINGENS KRISESTYRECENTER (CMC)

BEREDSKABSKOMMANDOEN

BEREDSKABSSTYRELSEN

BEREDSKABSREGIONER

CIVIL-

REGIONERNE

ORIENTERES

POLITIETS RADIOTJENESTE

(POLITIGÅRDEN)

BEREDSKAB STORKØBENHAVN

BEREDSKABSDIREKTØREN

OVERBORGMESTEREN

ØKONOMIUDVALGET

ADM. DIR. FOR

ØKONOMIFORVALTNINGEN

KØBENHAVNS KOMMUNES

UDVALGSFORVALTNINGER

KØBENHAVNS BRANDVÆSEN

TELEFONNØGLE

FOR DE ENKELTE

AFDELINGER

DE FRIVILLIGE,

BEREDSKABSKOMMISSIONEN,

AFDELINGER OG SEKTIONER

ALARMERING I.H.T.

BEREDSKAB STORKØBENHAVNS

BEREDSKABSPLANER

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

29

5. AKTIVERINGSPLAN

5.1 FORMÅL

Det er fastsat i bekendtgørelsen om det civile beredskab, at aktiveringen af dette beredskab så

vidt muligt skal følge de beredskabssystemer, der gælder for redningsberedskabet og forsvaret.

Det hidtidige redningsberedskabs beredskabssystem, der tillige gælder for det amtskommunale

sygehusvæsen (sygehusberedskabet) beskriver, hvorledes beredskabet gradvis opbygges i takt

med en krise- eller krigssituations intensivering.

Formålet med beredskabssystemet er at sikre et beredskab, der er afpasset den foreliggende

situation, og som løbende kan tilpasses, så ændringer i beredskabet kan ske hurtigt og sikkert.

Herudover har systemet til formål at sikre en koordineret indsats såvel inden for det

pågældende beredskab som i forhold til beredskabet inden for de øvrige dele af totalforsvaret.

Det kommunale civile beredskab og det kommunale redningsberedskab har som fælles mål at

sikre det kommunale samfunds fortsatte funktion under krigsforhold (kriseforhold/katastrofer).

Det er derfor vigtigt, at der sker en koordinering af de to beredskabet, og at der således også så

vidt muligt sker en gradvis omstilling af det civile beredskab fra fredsforhold til krigsforhold

(kriseforhold/katastrofer) svarende til den gradvise opbygning af det udvidede beredskab.

De eksisterende beredskabsbestemmelser for redningsberedskabet er fortsat gældende.

En revision er iværksat i Beredskabsstyrelsen.

5.2 RETNINGSLINIER FOR AKTIVERINGEN AF BEREDSKABET

Der er ikke fastsat særlige beredskabssystemer for det civile beredskab.

I bilag 5.2 er gengivet de 5 grupper, som beredskabssystemet for redningsberedskabet og

sygehusvæsenet er opdelt i, og som fortsat gælder for det udvidede redningsberedskab og det

kommunale redningsberedskab. I en parentes efter hver gruppe er angivet den beredskabsgrad,

der svarer hertil inden for det militære forsvar. Over for de enkelte beredskabsgrupper er der

angivet retningslinier for, hvilke foranstaltninger og forberedelser, der på det pågældende

stadium typisk bør overvejes iværksat inden for det civile beredskab med henblik på den

gradvise omstilling fra fredsforhold til krigsforhold.

Da spørgsmålet om, hvornår og i hvilken takt de enkelte beredskabsforanstaltninger skal sættes

i værk, altid vil bero på de konkrete omstændigheder, må det imidlertid i vidt omfang overlades

til beredskabsstaben konkret at træffe bestemmelse om den gradvise iværksættelse af

beredskabet.

Det civile beredskab bygger på en organisation, der virker i fuldt omfang i fredstid. I en

kriseperiode skal det civile beredskab derfor ikke opbygges, men nærmere omstilles fra

fredsforhold til krigsberedskab (kriseberedskab/katastrofeberedskab).

Det er regeringen, der vurderer, hvornår landet befinder sig i en krise med truende udsigt til

krig. Det er regeringens ansvar at beslutte, hvornår forsvaret og redningsberedskabet skal

begynde at optrappe beredskabet.

Når regeringen beslutter, at en beredskabsforanstaltning skal iværksættes, går meddelelser

herom til kommunen via Beredskab Storkøbenhavn (chefen for krise-

/krigsredningsberedskabet).

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

30

Udvalgsforvaltningerne må herefter overveje og opstille ”check-lister” for, hvorledes

kommunens civile beredskab omstilles til krigsforhold.

Som allerede nævnt er det ved fredstidskatastrofer indsatslederes/direktionen i Københavns

Brandvæsen, der alarmerer Overborgmesteren og/eller øvrige berørte udvalgsforvaltninger,

som herefter træffer de fornødne beslutninger om de videre foranstaltninger.

5.3. ADMINISTRATIV ANSVARLIG FOR AKTIVERINGEN

I en krise- eller krigssituation eller katastrofesituation etableres en beredskabsstab med et

sekretariat, der på baggrund af de tilgåede indberetninger fra redningsberedskabet om

beredskabsændringer m.v. – på administrativt niveau udarbejder forslag til beslutninger om

aktivering af det civile beredskab.

På baggrund af Borgerrepræsentationens (økonomiudvalgets/overborgmesterens) beslutning

foranlediger beredskabsstaben dette iværksat.

Beredskabsstaben sørger for løbende at holde forvaltningerne orienteret om

beredskabssituationen.

Endvidere må staben til stadighed følge udviklingen i samfundet således, at nødvendige

foranstaltninger hurtigt kan iværksættes.

5.4 TILBAGESTILLING AF BEREDSKABET

Meddelelse om, hvornår det udvidede redningsberedskab overgår fra én beredskabsgrad til en

anden – det vil sige foretager beredskabsændringer – tilgår som nævnt

Borgerrepræsentationen/overborgmesteren via chefen for det udvidede redningsberedskab i

Storkøbenhavn.

Uagtet en sådan melding vil have indflydelse på redningsindsatsen, behøver den ikke være

afgørende for en beslutning om en eventuel afblæsning af beredskabet i Københavns

Kommune.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

31

Bilag 5.2

Den gruppevise inddeling af beredskabssy-

stemet for det civile beredskab & sygehus-

væsenet:

Retningslinier for den gradvise

aktivering af det civile beredskab:

********************************

Grupppe I (fredsberedskab)

Formål:

-

at kunne yde bistand i katastrofetil-

fælde og under andre ekstraordinære

forhold, som gør offentlig indgriben

nødvendig.

********************************

Gruppe II (forstærket fredsberedskab)

Formål:

-

at forberede forøgelse af det civile

beredskabs beredskab.

-

at forberede etablering af beskyttel-

sesrum.

-

at forberede og i et vist omfang gen-

nemføre en information af

befolkningen om civile forsvars-

foranstaltninger

-

etablere nødvendig telefonvagt og

cheftilkaldevagter m.v.

-

forberede lokaliteter til

videreførelse af kommunens

forvaltning i sikrede

lokaliteter.

-

forberede og i et vist omfang

aktivere kommunens

informationsberedskab til

borgerne.

Gruppe III (overgangsberedskab)

Formål:

-

at mobilisere visse dele af forsvaret

og kommunikationssystemet.

-

at mobilisere Beredskabskorpset og

den statslige ambulancetjeneste.

-

at etablere visse civile beredskabs

faciliteter.

-

at etablere varslingstjenesten.

-

at udbygge det lokale civile

beredskab.

-

kommunikationsnettet udbygges

med direkte linier bl.a. til det civile

beredskab.

-

designeret personel og lokaliteter

stilles til det civile beredskabs råd

ighed i takt med dettes

mobilisering.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

32

-

at forberede en videre udbygning af

sygehusberedskabets behandlingska-

pacitet.

- den primære sundhedssektor

forberedes på at modtage

udskrevne patienter.

Den gruppevise inddeling af bered-

skabssystemet for det udvidede red-

ningsberedskab & sygehusvæsenet

Retningslinier for den gradvise

aktivering af det civile beredskab:

*********************************

-

at klargøre beskyttelsesrum.

-

at færdigetablere telekommunikati-

onssystemet.

-

at informere befolkningen om civile

beredskabsforanstaltninger

-

sikrede lokaliteter indrettes.

-

kommunikationsnettet til brug for

beredskabet etableres fuldt ud.

- nødvendig kommunal information

til borgerne gives.

**********************************

Gruppe IV (forstærket overgangsbered-

skab)

Formål:

-

at etablere hele kommandosystemet.

-

at klargøre det lokale civile

beredskab til hurtig indsats.

-

at klargøre sygehusberedskabet til

maksimal ydelse.

-

sikre, at alle institutioner og

funktioner, der indgår i

beredskabsplanen, gøres klar til

maksimal ydelse.

**********************************

Gruppe V (krigstilstand)

-

at gøre det samlede civile beredskab

klar til maksimal indsats/ydelse.

-

iværksætte samtlige alarmerings-

planer

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

33

6. KOMMUNIKATIONSLINIER

6.1 INDLEDNING

I en krise- eller krigssituation er det nødvendigt at have rådighed over fornødne

kommunikationsmidler således, at beslutningstagerne hurtigt kan modtage relevante

oplysninger og hurtigt kan formidle trufne beslutninger til de, der skal udføre dem.

Det er derfor nødvendigt som led i beredskabsplanlægningen at undersøge, om de

kommunikationsmidler, som benyttes i fredstid, dækker behovet i en krise- og krigssituation,

herunder om fordelingen og placeringen svarer til beredskabsorganisationens behov.

Beredskabsplanlægningen vedrørende kommunikationsforhold bør primært basere sig på de i

fredstid rådige kommunikationsmidler, fordi brugen heraf er kendt og ikke kræver særlig

beredskabsuddannelse. Kun hvor beredskabsorganisationens behov ikke kan dækkes af

fredstidskommunikationsmidlerne, bør disse suppleres af yderligere midler.

Kommunikationsmidlerne omfatter dels de telekommunikationsmidler, der er tilsluttet det

offentlige net (herunder offentligt radionet), f.eks. telefon, telefax, telex, datanet, Nordisk

Mobil Telefon (NMT eller GSM), offentligt personsøgesystem (OPS), dels

kommunikationsmidler, der ejes af kommunen og indgår i kommunalt ejede, interne net

(herunder radionet).

6.2 DET OFFENTLIGE TELEFONNET M.M.

Såfremt der sker overbelastning eller beskadigelse af teleoperatørernes installationer eller

ledningsnet, kan det få afgørende betydning for kommunens normale kommunikationsmønster.

Konsekvenserne ved overbelastning af det offentlige telefonnet.

Hvis der ikke er planlagt foranstaltninger til at imødegå konsekvenserne på operatørernes

telenet, vil hovedparten af den daglige kommunikation blive lammet, når denne overbelastning

indtræffer.

Dette kan afhjælpes ved etablering af en telefonsikringsordning på særlige udvalgte

telefonnumre samt ved leje af særlige ledninger (APL-ledninger) hos teleoperatørerne til

særligt vigtige datatransmissionslinier, telefonlinier mv.

Eftersom en overbelastning formentlig kun vil indtræffe i forholdsvis korte tidsintervaller, vil

ovennævnte problemløsningsforslag sikre normal daglig kommunikation i sådanne situationer.

Konsekvenserne ved beskadigelse af det offentlige telefonnet.

Beskadigelse af teleanlæg – net og installationer – på grund af angreb og sabotage kan, alt efter

skadens omfang, gribe delvis eller altafgørende ind i den normale kommunikation.

Såfremt hele telenettet bliver ubrugeligt, vil al kommunikation, der i det daglige hviler på tele-

linier, hvad enten der er tale om sikringsordninger eller lejede linier, blive umuliggjort.

Mobiltelefon og personsøgersystem må udelukkes som brugbare alternativer.

Mobiltelefonnettet vil meget hurtigt blive overbelastet og bryde sammen, da det ikke kan

sikres. Personsøgesystemet virker kun i én retning og benytter dertil telelinier som en del af

transmissionslinien.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

34

Telefonsikringsordningen

Der er telemyndighedernes ansvar at have et sådant reparations- og fejlretningsberedskab, at

det offentlige telenet længst muligt kan anvendes til samfundsvigtig trafik.

Det offentlige telefonnet er dimensioneret således, at højst 5% af samtlige abonnenter har

mulighed for at ringe op på samme tidspunkt uden at få optagertone. For længst muligt at

kunne udnytte det offentlige telefonnet til samfundsvigtig telefontrafik, har telefonselskaberne

mulighed for i en situation med overbelastning af nettet at udelukke ikke-vitale abonnenters

mulighed for at kalde op. Muligheden for at blive kaldt op berøres dog ikke.

Telefonerne under ordningen benævnes præferente telefoner.

Præferente telefoner er omfattet af 2 ordninger, nemlig:

En permanent ordning, der giver præferente telefonabonnenter fortrinsret til at foretage opkald i

telefonnettet.

En forberedt ordning, der i en given situation giver præferente telefonabonnenter til at foretage

opkald i telefonnettet.

Forsvaret, politiet og redningsberedskabet på alle niveauer samt livsvigtige virksomheder m.fl.

indgår i telefonsikringsordningen.

I de første faser i en beredskabssituation, hvor der endnu ikke er tale om materielle skader på

det normale kommunikationsnet, vil der i den kommunale forvaltning være behov for sikrede

telefonkabelforbindelser til telefon, telefax og telex.

Man bør udnytte sikringsmuligheden fuldt ud ved at etablere en sikker og effektiv procedure

for sikring af telefonforbindelserne i et samarbejde med det kommunale redningsberedskab.

På denne baggrund er der etableret en sekretariatsfunktion under Københavns Brandvæsen,

hvor udvalgsforvaltningerne meddeler behovet for sikrede telefonforbindelser.

Mønttelefoner

Alle offentlige mønttelefoner er sikrede eller såkaldte præferente telefoner.

EDB

En stadig stigende del af kommunikationen mellem de kommunale institutioner, men også i

forhold til omverdenen, foregår via edb.

Databeredskabet sker i regi af Kommunedata (KMD), som er opsplittet i to selvstændige

enheder. Det gamle KMD er fortsat ejet af kommunerne, mens det der vedrører amterne nu er

placeret i Scandic Health. Sygesikringssystemet og det grønne system i H:S ligger således i

Scandic Health.

Databeredskabet omfatter følgelig såvel Kommunedate som Scandic Health (H:S). I øvrigt

henvises til delplanen herom i den specielle del.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

35

6.3. KØBENHAVNS KOMMUNES INTERNE NET M.M.

Lokale telefonnet

Kommunikationen på de forskellige institutioners lokale net foregår allerede på det daglige

plan om end i noget begrænset omfang, når man sammenligner med det offentlige net.

Flere borgmestre har således installeret lokal telefon til kommunikation med deres respektive

afdelinger.

Der eksisterer allerede integrerede netværk til brug for telefoni i Københavns Energi,

Brandvæsenet, Social- og sundhedsforvaltningen, Sundhedsdirektoratet og Kultur- og

fritidsforvaltningen, der betjener den centrale administration og flere andre kommunale

institutioner.

Der arbejdes p.t. på at forbinde netværkerne indbyrdes ved hjælp af kommunens (Københavns

Energi) lyslederforbindelser, hvortil også Hovedstadens Sygehusfællesskab er planlagt

tilsluttet.

Radionet

Flere institutioner er i besiddelse af radionet, der opererer på mere eller mindre lukkede kanaler

(frekvenser). Det drejer sig f.eks. om Københavns Brandvæsen, Københavns Energi, KTK,

Kultur- og fritidsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen samt Familie- og

arbejdsmarkedsforvaltningen.

Brandvæsenets net har den fordel, at styrecentralen befinder sig på alarmeringscentralen på

Hovedbrandstationen tæt på Københavns Rådhus. I beredskabssituationen må man påregne, at

nettets fem kanaler vil være ret optagne af skadekommunikation i det storkøbenhavnske

område.

Ordonnanstjeneste

Som supplement til den interne og eksterne kommunikation og som erstatning for denne ved

totalt nedbrud foreslås oprettet en ordonnanstjeneste, jf. den særlige delplan herom i den

specielle del.

Post Danmark

Postvæsenet forudsættes at fungere, så længe der er fysisk muligt. Der vil under krig eller

truende udsigt til krig fra centralt hold efter behov blive etableret en særligt sikret

forsendelsesmåde, som kan benyttes af offentlige myndigheder og udpegede virksomheder af

livsvigtig betydning.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

36

6.4 STRATEGI FOR TELEKOMMUNIKATION TIL DET CIVILE BEREDSKAB I

KØBENHAVNS KOMMUNE

Et fungerende kommunikationssystem er en forudsætning i enhver beredskabsorganisation. Det

gælder selvsagt også det civile beredskab.

I efteråret 1996 blev der på den baggrund og desuden under henvisning til den civile

beredskabsplan (vedtaget af Borgerrepræsentationen den 15. februar 1996) nedsat et udvalg

med flg. kommissorium:

• analysere og beskrive Københavns Kommunes telekommunikationssystem med henblik

på implementering af andre komponenter

• udarbejde forslag til udbygning af systemet til brug for øvrige komponenters anvendelse

under daglige og ekstraordinære forhold

• fremsætte forslag til en strategi for Københavns Kommunes fremtidige

telekommunikationssystem

I efteråret 1998 blev udvalgsarbejdet dog indstillet, idet en række forhold havde ændret

grundlaget for arbejdsgruppens arbejde. Det gælder bl.a. følgende forhold:

∎ ”Pr. 1.1.98 fik Københavns Kommune en ny forvaltningsstruktur, hvorved bl.a. beredskabet

blev samlet i Københavns Brandvæsen under Bygge- og Teknikforvaltningen (opgaven

vedrørende det krigsmæssige redningsberedskab er dog fortsat henlagt til det

fælleskommunale Beredskab Storkøbenhavn i regi af Beredskabskommissionen for

Storkøbenhavn). Tilsvarende fik omstruktureringen konsekvenser for andre

forvaltningsenheder.

∎ Planlægningsgrundlaget for Totalforsvaret, herunder det civile beredskab, har ændret sig

markant de seneste 10 år. Beredskabsstyrelsens beredskabsfaglige analyse med

efterfølgende omfattende omstruktureringer må anses for kun at være et forvarsel om de

følger for Totalforsvaret som resultatet af Forsvarskommissionens arbejde vil kunne få for

det samlede beredskab (en betænkning forventes afleveret inden udgangen af 1998).

∎ Sporskiftet i planlægningsgrundlaget for det civile beredskab og for Totalforsvaret i det hele

taget vil sandsynligvis medføre, at orienteringen i beredskabsarbejdet ændres fra

overvejende at være baseret på en ydre fjende til at være baseret på følgevirkningerne af det

komplekse “risikosamfund”. Herved opstår behovet for en beredskabsplanlægning, der er

baseret på risiko- og sårbarhedsanalyser. Sådanne eksisterer i dag kun i ringe omfang, uagtet

der kan argumenteres for at analyserne med tilhørende “ulykkesscenarier” bør danne

grundlag for dimensioneringen af et beredskab.

∎ En øget fokusering i Det civile beredskab på følger af “risikosamfundet” bør ledsages af en

række metodiske tilpasninger som f.eks. en prioritering af en operationel parathed snarere

end omfattende planer. Telekommunikation vil her være et nyttigt ledelsesværktøj ved

“krisehåndtering”.

∎ Kommunens telekommunikation, der er baseret på KOMNET, søges nu forsøgsvis udbygget

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

37

med mobil radiokommunikation (TETRA), der vil medføre en række nye funktionaliteter

ikke blot for redningsberedskabet i almindelighed og det civile beredskab i særdeleshed,

men for kommunen generelt.

På den baggrund skal sekretariatet for arbejdsgruppen vedr. telekommunikation i det civile

beredskab anbefale, at der i samarbejde med Direktionen i økonomiforvaltningen i Københavns

Kommune udarbejdes et nyt kommissorium for en arbejdsgruppe vedr. telekommunikation,

hvor der tages højde for ovennævnte forhold.”

Med beslutningen om at tildele licenser til TETRA i Danmark er der skabt grundlag for at

Københavns Kommune i samarbejde med øvrige beredskabsmyndigheder formulerer en

strategi for telekommunikation til den civile sektors beredskab.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

38

7. INFORMATION

7.1 INDLEDNING

Det er kun til ringe hjælp, at man har færdige beredskabsplaner og et godt kommunikationsnet,

hvis ikke meddelelserne kan komme ud til personale og borgere.

Derfor gælder det om, allerede før beredskabssituationen opstår, at have informeret

kommunens ansatte om deres pligter, ligesom det gælder om at have planer for, hvorledes

byens befolkning skal informeres.

Der skal sikres muligheder for information til Købehavns Kommunes ca. 500.000 indbyggere,

incl. de kommunalt ansatte, der bor udenfor kommunen.

Selv under normale forhold er det næppe muligt med sikkerhed at kommunikere til samtlige.

Visse informationssvage grupper kan ikke nås gennem almindelige informationskanaler – og i

en beredskabssituation vil en række kommunikationsmidler være sat helt eller delvis ud af

funktion.

Dette må der tages hensyn til ved tilrettelæggelsen af informationsindsatsen.

7.2 INTERN INFORMATION

For at gøre personalet bekendt med deres beredskabspligt foreslås det, at der udarbejdes en

pjece om dette spørgsmål, når en ny plan foreligger.

Pjecen foreslås udleveret til samtlige kommunens nuværende ansatte og fremover til alle

nyansatte.

I de institutioner, hvor der findes en personalehåndbog, indarbejdes eventuelt et afsnit om

beredskabspligten i stedet for udlevering af pjecen.

Pjecen, der foreslås udfærdiget i A4-format, skal ikke være for omfangsrig, hvis

informationsværdien skal være maksimal.

7.3 EKSTERN INFORMATION

Opgaven i forbindelse med en særlig hændelse, katastrofe, krise- eller krigssituation er:

A.

Løbende at orientere om situationen overfor byens befolkning

B.

At informere om, hvorledes den enkelte kan klare de mangler og problemer,

som er en følge af situationen.

C.

At orientere om, hvad kommunen gør for at hjælpe borgerne.

Det er målet, at mere end 50% af befolkningen kan informeres indenfor et døgn. Særligt vigtige

grupper skal kunne informeres væsentlig hurtigere – helt ned til få minutter. I det normale

mediebillede er der væsentlige grupper, der må ses bort fra på grund af de ønskede

informationshastigheder i en beredskabssituation, f.eks. distriktsblade, ugeblade, Postvæsenet,

distributionsvirksomhed m.fl.

Information forudsættes at ske til følgende medier:

1. Dagblade i samarbejde med Borgerrepræsentationens Presseloge

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

39

2. Københavns Radio samt lokalradioerne og de lokale TV-stationer

3. I det omfang – det er muligt – HT’s radio samt politiets højtalervogne.

Dette mediavalg suppleres med egne løbesedler i det omfang, der vil være mulighed for noget

sådant.

I en beredskabssituation er det mere påkrævet end ellers at vide, hvem der står bag

informationerne. Det skal øjeblikkeligt fremgå, at der er tale om pålidelige meddelelser. Det

skal derfor foreslås, at ”Københavns Kommunes Informationscentral” (arbejdstitel) lanceres via

annoncering, inden en eventuel katastrofe eller en krise- eller krigssituation indtræffer.

Informationscentralen placeres i Københavns Brandvæsen og bemandes med medarbejdere fra

udvalgsforvaltningerne og HS. Man må forudse, at befolkningens opmærksomhed vil være

rettet mod enhver informationskilde (”afsender” – se nedenfor), der er den mindste mulighed

for at benytte. Det medfører i værste fald, at informationerne fra Københavns Kommune

overses, misforstås eller negligeres.

En nøjagtig beskrivelse af andre informationskilder vil være hensigtsmæssig – og jo bedre

Kommunen kan orienteres om sådanne kilder og jo tidligere, des mindre risiko vil der være for

generende ”støj” fra andre afsendere (DR, amterne, redningsberdskabet, politiet,

forsvarskommandoen, en eventuel indtrængende fjende m.fl.).

Det er meget vigtigt, at den information, borgerne får gennem lokalradioen er korrekt og i

overensstemmelse med de informationer, kommunen ønsker at udsende. Et samarbejde med

Københavns Radio (KR) bør forbedres, idet dette medium sandsynlig vil være afgørende vigtig

og bæredygtigt til alle generelle formål.

I Københavns Kommune er der en række lokale TV- og radiostationer, og det må sikres, at de

under en særlig hændelse eller i en krise- eller krigssituation også udsender Københavns Radios

informationer til borgerne.

7.4 KØBENHAVNS KOMMUNES INFORMATIONSOPGAVER I RELATION TIL

LANDS- OG REGIONALINFORMATIONEN

Det skal understreges, at der her udelukkende er tale om lokal information, idet den mere

overordnede information forudsættes varetaget af statslige instanser.

Til bistand for de centrale myndigheder etableres der således under en særlig hændelse eller i

en krise- eller krigssituation en central, statslig informationstjeneste. Den oprettes på initiativ af

Udenrigsministeriet og fungerer bl.a. som rådgivningsorgan, for så vidt angår generelle

landsdækkende informationer til befolkningen om forhold, der vedrører regionen, etableres der

i under en særlig hændelse og i en krise- og krigssituation i hver civilregion under

regionsamtmandens (overpræsidentens) ledelse en regional informationstjeneste. Civilregionen

er underlagt centraladministrationen, og regionsamtmanden (overpræsidenten) leder det

regionale totalforsvarssamarbejde. Den regionale informationstjeneste har kontakt til

nyhedsmedierne og den centrale informationstjeneste.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

40

8. PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD

8.1 DESIGNERING.

Ifølge beredskabslovens § 57, skal offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private

virksomheder udføre de opgaver indenfor redningsberedskabet og det civile beredskab, der

pålægges dem.

Såfremt en medarbejder i Københavns kommune ved mobilisering skal møde i forsvaret eller

redningsberedskabet, vil der i tilfælde, hvor den pågældende udfører et livsvigtigt arbejde og

har en særlig sagkundskab, som ikke kan erstattes, være mulighed for at begære vedkommende

fritaget med henblik på designering til tjeneste i Københavns kommunes civile beredskab.

Omfanget af reglerne om designering er endvidere personer, der er ansat i private

virksomheder, som kommunen har indgået kontrakt med om arbejde eller leverancer, der også

gælder under krig eller truende udsigt til krig.

Designeringen medfører, at mødepligten ved forsvaret eller redningsberedskabet midlertidigt

ophører, så længe personen er ansat i den vigtige funktion. Hvis personen skifter til en funktion

som ikke er så vigtig, ophører designeringen, og mødepligten ved forsvaret eller

redningsberedskabet gælder atter.

Udvalgsforvaltningerne undersøger det udpegede nøglepersonels mobiliseringsforhold ved

anvendelse af et særligt oplysningsskema.

Udvalgsforvaltningerne fremsender herefter oplysningsskemaerne i udfyldt stand til

Københavns Brandvæsen, som videresender disse til beredskab Storkøbenhavn. Beredskab

Storkøbenhavn sørger dernæst for koordineret forelæggelse for Beredskabsstyrelsen, såfremt

pågældende har mødepligt ved redningsberedskabet og for vedkommende personaleforvaltende

myndighed, hvis den pågældende har mødepligt ved forsvaret.

HS varetager designeringsopgaverne indenfor sygehusområdet.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

41

9. KØBENHAVNS KOMMUNES ØVRIGE BEREDSKAB

9.1 SYGEHUSBEREDSKABET

Sygehusberedskabet kan defineres som sygehusvæsenets evne til at kunne udvide og omstille

sin behandlings- og plejekapacitet (udover det daglige beredskab) såvel ved fredstidskatastrofer

som ved kriser og krig.

Når et hospital etablerer den højeste beredskabstilstand – altså gør klar til modtagelse af størst

mulige antal patienter – vil hospitalet udskrive alle patienter, som det under de givne

ekstraordinære forhold er forsvarligt at udskrive. Hospitalerne vil eksempelvis udskrive de

patienter, som er indlagt og forundersøgt med henblik på en behandling for en ikke-livstruende

lidelse (behandlingen udsættes da til senere). Videre vil patienter, hvis nødvendige

hospitalsbehandling er foretaget, blive udskrevet hurtigst muligt, således at supplerende, ikke-

livsnødvendige behandlinger og operationer, kontrolundersøgelser m.v. henvises til senere.

For Københavns kommunes vedkommende vil formentlig ca. 2/3 af de indlagte således kunne

udskrives. Samtidig vil man udskyde alle planlagte ikke-livstruende operationer og

behandlinger, således at der også indlægges mange færre patienter end under fredsmæssige

forhold. Personalets ferie og frihed m.v. vil blive inddraget, og man kan eventuelt i en kortere

periode overgå fra den sædvanlig 8 timers-vagt til 12 timers-vagter eller på anden vis forøge

personaleressourcerne. Videre vil de nødvendige forsyninger af forskellig art blive rekvirerede.

Sideløbende hermed vil en række lokaler, som til daglig anvendes til andre formål, blive gjort

klar som nødbehandlingsrum og som ekstra sengestuer. Man vil her især koncentrere sig om at

klargøre de i forvejen beskyttede/sikrede lokaliteter til behandlings- og opholdsfaciliteter,

således at hospitalet i videst muligt omfang vil kunne fungere, også selv om det skulle blive

udsat for større eller mindre skader som følge af evt. krigshandlinger.

Derudover er der muligheder for at etablere et antal alternative sengepladser, fortrinsvis til

plejefunktioner, idet der er indgået aftaler herom med hotelkæder.

Den nugældende planlægning på sygehusberedskabsområdet indebærer, kort beskrevet, at

hospitalerne i krise-/eller krigslignende situationer skal øge deres behandlingskapacitet mest

muligt og kun behandle det mest nødvendige. Disse mål kan selvsagt kun nås i tæt samarbejde

med det civile beredskab på sundheds- og socialområdet, og der er i delplanerne, for så vidt

angår disse områder, redegjort nærmere herfor.

Lovgrundlaget for beredskabsplanlægningen på sygehusområdet findes – udover i

beredskabsloven og sygehusloven – i sygesikringsloven og i bekendtgørelse om planlægning af

den præhospotale indsats og uddannelse af ambulancepersonale mv.

Sundhedsministeren har givet vejledende retningslinier for planlægningen af

sygehusberedskabet, ligesom Beredskabsstyrelsen har udsendt en lang række vejledninger

herom til sygehuskommunerne. For Københavns kommunes vedkommende sker den

sygehusberedskabsmæssige planlægning koordineret i ”Kontoret for Sygehusberedskabet”, som

er et fælles sygehusberedskabskontor for Hovedstadens Sygehusfællesskab (København og

Frederiksberg kommuner, inkl. Rigshospitalet) og Københavns Amt. Derved sikres, at de 2

områders sygehusindsats i påkommende fald er tæt koordineret, og at ressourcerne kan

udnyttes optimalt.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

42

I henhold til aftaler i forbindelse med Kontoret for Sygehusberedskab sker koordineringen

mellem H:S og Københavns Amt i SamarbejdsOrganet – Præhospital indsats og

Sygehusberedskab (SAO-PS). I dette udvalg sidder bl.a. H.S´sundhedsfaglige direktør of

Københavns Amts Sundhedsfaglige vicedirektør. Derved sikres en koordinering og samordning

på et relevant højt niveau.

Derudover er der jævnlig kontakt mellem de 2 nævnte hospitalsvæsener, Kontoret for

Sygehusberedskabet, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt, således at der også finder et tæt

samarbejde sted indenfor Beredskabsregion VI. Det fælles planlægningsarbejde koordineres via

den i fællesskab nedsatte ”Planlægningsgruppe for Sygehusberedskabet i Hovedstadsområdet”,

hvortil kommer, at syehusberedskabsmedarbejdere for hele landet mødes 1 – 2 gange årligt til

drøftelse af fælles problemer og fælles løsninger. Det er Beredskab

Storkøbenhavn/Beredskabsregion VI, som under krigsmæssige forhold har den overordnede

beslutningskompetence indenfor sygehusberedskabet, og derfor deltager Beredskabsstyrelsen

da også i en del af de nævnte møder.

Af Beredskabsloven fremgår det, at den operative ledelse af sygehusberedskabet i tilfælde af

krise eller krig overgår til redningsberedskabets regionsledelse. Det vil sige, at

redningsberedskabet i Region VI (Storkøbenhavn, Roskilde og Frederiksborg amter) kan

pålægge H:S at løse særlige opgaver som er udsprunget af den specielle ekstraordinære

situation. Den øvrige drift af sygehusvæsenet omkring de i den sammenhæng almindelige

patienter er uændret H:S ansvar.

Der er etableret en særlig plan for den krigsmæssige del af sygehusberedskabet i Region VI.

Planen er senest revideret i 1995 og påtænkes nu opdateret for at bringe den i

overensstemmelse med det aktuelle sygehusberedskab med den forventede udvikling i

totalforsvars- og civilberedskabskoncepterne, der i stigende grad rettes mod anvendelse i

fredstid.

Den krigsmæssige del af sygehusberedskabet planlægges i et samarbejde mellem

sygehusvæsenerne i Storkøbenhavn, Roskilde og Frederiksborg amt samt af Beredskab

Storkøbenhavn og Beredskabscenter Nordsjælland (Redningsberedskabsregion VI) og

Civilregionen i Region VI. Planen indeholder aftaler omkring organisation og ledelse,

etablering af beredskaberne, kapacitetsudvidelser i krise- og krigstid, den særlige statslige

ambulancetjeneste, udsendelse af lægehold, kommunikationsprincipper og forsyning med

materiel og lægemidler samt sygehusenes transportbehov og bedriftsværn.

Der er i fredstid af Beredskabsstyrelsen udarbejdet forskellige beredskabsstadier, jf. nærmere i

den foranstående aktiveringsplan afsnit 5, og det er i en given situation Beredskabsstyrelsen,

som beordrer disse beredskabstrin iværksat. For Københavns kommunes vedkommende sker

det principielt ved en besked fra Beredskabscenter Nordsjælland (Beredskabsregion VI), der

igen lader beskeden gå videre til Beredskab Storkøbenhavn, der videregiver ordren til områdets

overordnede sygehusmyndigheder til endelig udførelse på hospitalerne.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

43

9.2 MILJØBEREDSKABET

Københavns kommune har siden 1978 haft en miljøberedskabsplan, der danner grundlaget for

beredskabet i kommunen. Planen revideres og ajourføres af Brandvæsenet.

Miljøberedskabet i Københavns kommune er etableret med henblik på beredskabets indsættelse

ved uheld eller ulykker med farlige kemiske stoffer, der kan få miljømæssige konsekvenser.

Beredskabet omfatter indsats til afhjælpning af skader og følgeskader ved uheld med farlige

stoffer på:

◆ Landjorden

◆ Kyststrækninger

◆ Søer

◆ Indre Vandløb

◆ Kloakker

◆ Havneområdet

Miljøberedskabet er etableret med henblik på indsats såvel i forbindelse med transport af

farlige stoffer som ved stationær anvendelse og oplag af farlige stoffer på virksomheder m.v.

Beredskabet alarmeres via Alarmcentralen ved at dreje 1-1-2.

Miljøberedskabet er bygget op omkring deltagelse af flere myndigheder og institutioner.

Centralt i beredskabsledelsen står Københavns Brandvæsen, Københavns Politi,

Miljøkontrollen og Beredskabskorpset. Herudover har Havnevæsenet væsentlige

beredskabsforpligtelser over for uheld i havnen.

Københavns Brandvæsen har til opgave at lede den samlede beredskabsindsats i akutfasen.

Københavns Politi har ansvaret for den samlede politimæssige indsats, herunder opgaverne

omkring varsling af beboere, afspærring af uheldsstedet og evakuering, medens Miljøkontrollen

står for indsatsledelsen i oprydningsfasen. Beredskabskorpset bidrager med supplerende

mandskab, bekæmpelses- og kommunikationsudstyr i tilfælde af mere omfattende forureninger.

Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksbergs Kommuner, Fødevareregion-

København, Arbejdstilsynet og Statens Institut for Strålehygiejne skal bistå beredskabet med

rådgivning inden for deres specifikke områder.

Københavns Energi og Kommune Teknik København (KTK) inddrages i forhold, hvor

drikkevand og afløbssystemer/rensningsanlæg trues.

Endelig indgår Hovedstadens Sygehusfællesskab og social- og Sundhedsforvaltningen i planen,

hvor de i tilfælde af behov herfor skal yde den nødvendige hospitalsbehandling og yde social

bistand til personer, der er blevet ofre for miljøuheld. Den enkelte myndighed, institution m.v.

har det ubetingende ansvar for egen indsats til løsning af opgaver, der måtte påhvile den i

henhold til opgave- og ansvarsfordelingen, eller efter ordre fra indsatslederen.

En lang række af de nævnte myndigheder og institutioner kan kontaktes døgnet rundt.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

44

I tilfælde af skader, der enten på grund af særligt stort omfang eller særlig art må anses for

komplicerede, kan enten brandchefen, direktøren for Miljøkontrollen eller politidirektøren lade

indkalde en kommandostab, der foruden de tre nævnte består af beredskabsdirektøren, den

tekniske direktør og stadslægen. Ved indkaldelse af kommandostaben underrettes samtidig

borgmestrene fra

Bygge- og Teknikforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, primært for det

tilfælde, at en situation måtte kræve politisk beslutning.

Brandvæsenet rykker altid ud ved uheld og tilkalder i visse tilfælde Miljøkontrollen.

Miljøberedskabet er opbygget i 3 trin, der både mandskabsmæssigt og materielt øges med

omfanget af uheldet.

1.

trin er et førsteudrykningsberedskab, der omfatter begrænset mandskabs- og

materielindsats.

2.

trin supplerer trin 1 ved mere omfattende ulykker. Københavns Brandvæsen råder over

mandskab og materiel til såvel trin 1 som 2.

3.

trin indtræder ved større uheld (katastrofer), hvor der er behov for store

mandskabsstyrker og meget materiel. 3. trins beredskabet etableres af

Beredskabskorpset med materiel og mandskab fra kasernerne i Hillerød eller Næstved.

Miljøberedskabsplanen har såvel institutions- som personsammenfald med den civile

beredskabsplan. I den civile beredskabsplan berøres bl.a. følgende områder, som også er

omfattet af miljøberedskabsplanen:

∎ Oprettelse af nøddepoter ved større forureningsuheld.

∎ Opgaver i forbindelse med kemikalieuheld. Disse opgaver forudsættes varetaget

af de i miljøberedskabsplanen nævnte myndigheder og institutioner i såvel freds-,

som kris- eller krigssituationer.

∎ Kortlægning af virksomheder med farlige processer og/eller farlige oplag.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

45

9.3 DET UDVIDEDE BEREDSKAB I KØBENHAVNS KOMMUNE

9.3.1 Generelt

I henhold til Beredskabsloven og bemærkningerne hertil påhviler det kommunerne i

Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner at samordne deres

redningsberedskab.

De opgaver, der er omfattet af samordningen varetages af en fælles beredskabskommission,

hvis sammensætning fastsættes indenrigsministeren.

De 20 kommuner, som indgår i samordningen, er beredskabsmæssigt inddelt i et antal afsnit

bestående af en eller flere kommuner.

Til at varetage ledelsen af det samordnede, udvidede beredskab i Storkøbenhavn er der i

henhold til bestemmelser fra indenrigsministeren nedsat en beredskabskommission for

Storkøbenhavn. Overborgmesteren i København er formand for den fælles

beredskabskommission.

Den daglige ledelse af Beredskab Storkøbenhavn varetages af en af Beredskabskommissionen

ansat beredskabsdirektør, som på kommissionens vegne, ved krigsmæssigt beredskab, tillige

skal varetage ledelsen af Storkøbenhavns hjælpetjeneste, egenbeskyttelse og de til

Storkøbenhavn afgivne styrker fra Beredskabskorpset eller fra andre kommunale

redningsberedskaber.

I hvert afsnit er der udpeget en afsnitschef, som på beredskabsdirektørens vegne, i

katastrofetilfælde og ved krigsmæssigt beredskab, skal udøve ledelsen af afsnittets

hjælpetjeneste, egenbeskyttelsen (bedriftværn) og holde beredskabsdirektøren løbende

underrettet om den beredskabsmæssige situation.

Der pågår (sommeren 2001) overvejelser om, hvorledes det daglige fredsmæssige

redningsberedskab for fremtiden skal organiseres på regionalt plan.

9.3.2 Ledelse

Den krigsmæssige indsats sker i første omgang som i fredstid ved indsættelse af de

fredsmæssige redningsberedskaber, der er suppleret med mobiliseret personel.

Til at koordinere og støtte disses indsats, er der i hvert afsnit etableret en kommandocentral, der

kan tildele supplerende redningsstyrker.

Afsnittet har endvidere ansvar for gennemførelse af nødvendig indkvartering og forplejning i

samarbejde med politi og kommunernes civile beredskab.

9.3.3 Bedriftværn

I henhold til beredskabslovens bestemmelser kan offentlige og private virksomheder og

institutioner pålægges at træffe foranstaltninger til virksomhedens beskyttelse under

krigsforhold (BEDRIFTVÆRN). Disse foranstaltninger skal have et sådant omfang, at

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

46

virksomheden eller institutionen ved egne hjælpemidler umiddelbart kan bekæmpe

virkningerne af begrænsede krigsskader.

9.3.4 Beskyttelsesrum

Beskyttelsesrum findes både som offentlige beskyttelsesrum og som private beskyttelsesrum.

De offentlige beskyttelsesrum omfatter:

a. Betondækningsgrave.

b. Kombinerede rum med fredsmæssig anvendelse.

c. Supplerende rekvirerede rum i eksisterende bebyggelser.

Private beskyttelsesrum omfatter:

a. Lovpligtige private sikringsrum indrettet i flerfamiliehuse, virksomheder og

institutioner opført efter 1950.

b. Supplerende private beskyttelsesrum og andre private beskyttelsesrum, indrettet

af ejeren af private bygninger.

Målet for antallet af beskyttelsesrumspladser i Københavns kommune, er 1.000.000 til bolig,

erhverv og trafikanter. Det samlede antal offentlige og private beskyttelsesrumspladser udgør

for tiden ca. 550.000 pladser; der forestår således endnu udpegning af ca. 450.000 pladser, før

målet er nået. Bygge- og Teknikforvaltningen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og

klargøring af offentlige beskyttelsesrum, samt registrering af byens sikringsrum og andre

private sikringsrum og udpegning af supplerende private rum til beskyttelse.

9.3.5 Personel

Redningsberedskabet er baseret på de fredsmæssige beredskaber, der suppleres med værne-

pligtige. Til en række af de ledende poster er udpeget kommunalt personale. Der er for tiden

udpeget personale fra følgende institutioner: Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, Byggedirek-

toratet, KTK, Københavns Brandvæsen, Sundhedsforvaltningem, Familie- og

arbejdsmarkedsforvaltningen, Bygge- og teknikforvaltningen.

9.3.6 Materiel

Det krigsmæssige materiel, der skal anvendes, er med enkelte undtagelser anskaffet og placeret

i depoter i og omkring København.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

47

9.4 REDNINGSBEREDSKABET/DET PRÆHOSPITALE BEREDSKAB

9.4.1 Generelt

Københavns Brandvæsen udfører lovbundne opgaver i henhold til beredskabslovgivningen,

miljølovgivningen og bygge- og boliglovgivningen, samt efter pålæg fra

Borgerrepræsentationen, patientbefordringstjeneste (akutambulance- og sygetransportkørsel) og

redningstjeneste, herunder svømmedykkervagt.

Efter særlige overenskomster varetages tillige:

• drift af Alarmeringscentralen for Storkøbenhavn (1-1-2),

• gensidigt brandslukningssamarbejde med Frederiksberg,

• brandslukningssamarbejde med Københavns Havn

• assistanceaftale med Københavns Lufthavn i Kastrup omfattende brand-, rednings- og

patientbefordingstjeneste i forbindelse med ulykker i eller ved lufthavnen.

• Øresundsforbindelsen

Ledelsen af Københavns Brandvæsen udøves på Borgerrepræsentationens vegne af

Beredskabskommissionen.

Københavns Brandvæsen, der administrativt henhører under Bygge- og Teknikforvaltningen,

ledes af brandchefen

9.4.2 Brandtjenesten

Københavns Brandvæsens brandmæssige beredskab udgøres af en daglig vagtstyrke på 99

mand fordelt på 7 brandstationer samt brandslukningssamarbejde med Frederiksberg.

De 7 brandstationer er beliggende på følgende adresser:

• St. C – Markmandsgade 15

• St. D – Hansstedvej 7

• St. F – Fælledvej 20

• St. H – H.C. Andersens Boulevard 23

• St. T – Frederikssundsvej 83 B

• St. V – Enghavevej 168-170

• St. Ø – Østbanegade 89

• St. FB – Howitzvej 26-28

I det daglige beredskab råder brandvæsenet over:

• 1 inspektørvogn

• 7 automobilsprøjter

• 2 afprodsstiger

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

48

• 5 drejestiger

• 2 røgdykkertendere

• 5 pionerkøretøjer

• 1 følgeskadevogn

Udover ovennævnte 23 køretøjer råder brandvæsenet over yderligere 118 køretøjer, heriblandt

reservekøretøjer, ambulancer, færdselsvogne m.m.

9.4.3 Ambulance- og sygetransporttjenesten

Efter pålæg fra Borgerrepræsentationen varetager Københavns Brandvæsen ambulance- og

sygetransporttjenesten i Københavns Kommune, hvor der bl.a. i samarbejde Frederiksberg

Brandvæsen er indgået kontrakt med HS om sygetransport og ambulancekørsel i HS området

(København og Frederiksberg).

Akutambulancer eller udrykningsambulancer benyttes til udrykning til ulykker og akutte

sygdomstilfælde. Antallet af døgnbemandede ambulancer er 11. Hver ambulance er bemandet

med to ambulancefolk, der er uddannet til at kunne yde alle former for livreddende førstehjælp,

fødselshjælp o.m.a.

Sygetransporttjenestens hovedopgaver er at transportere liggende og siddende patienter til og

fra ambulante behandlinger på hospital; ligeledes til indlæggelse på eller hjemtransport fra

hospitalet.

Til disse formål råder brandvæsenet over 22 ambulancer, 3 personvogne, 1 sengevogn, 1

kanylebus, 1 traumeambulance.

9.4.4 Ambulancelæge

I samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab er der oprettet en særlig

lægeudrykningsvagt, der med base på Københavns Kommunehospital, dækker Københavns og

Frederiksberg kommuner. Ambulancelægen rykker ud, når det af ulykkesmeldingen fremgår, at

akut lægeindsats kan forøge patientens muligheder for at overleve.

Ambulancelægevognene føres af fuldt uddannede ambulancefolk fra brandvæsenet, som bistår

lægen på skadestedet.

I øjeblikket omfatter ordningen 2 ambulancelægevogne, hvoraf den ene er bemandet hele

døgnet, alle ugens dage. Den anden vogn er bemandet 56,5 timer pr. uge, fordelt efter behov på

alle ugens dage.

Ambulancelægeordningen ændres pr. 15. august 2001til at omfatte 2 ambulancelægevogne,

hvoraf den ene er bemandet hele døgnet, alle ugens dage. Den anden vogn er bemandet er

bemandet 109,5 timer pr. uge, fordelt efter behov på alle ugens dage.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

49

10. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER INDEN FOR

DANMARKS TOTALFORSVAR

10.1 REGIONENS TOTALFORSVARSKOMPONENTER

Region VI omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg

og Roskilde Amtskommuner.

Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af de samlede ressourcer for

forsvaret og befolkningen er der i region VI etableret et samarbejde mellem civilregion VI,

Beredskabsregion VI, Politiregion VI, Beredskab Storkøbenhavn og Lokalforsvarsregion

København.

I fredstid omfatter samarbejdet bl.a. koordinering af planlægning, gennemførelse af

øvelsesvirksomhed i totalforsvarsregi samt udveksling af informationer.

I spændingsperioder og i krig fortsætter dette samarbejde for i fællesskab at sikre de bedst

mulige forhold for kampens gennemførelse og for i størst muligt omfang at sikre

civilbefolkningen mod krigens virkninger.

Totalforsvaret skal i krigstid sikre udnyttelsen af landets samlede ressourcer til landets forsvar,

opretholdelse af regeringens og myndighedernes funktioner og befolkningens overlevelse.

Til opnåelse af dette formål foregår der i fredstids en planlægning ved de myndigheder, som i

en spændingsperiode eller i krig vil få opgaver af totalforsvarsmæssige karakter. Dette gælder i

varierende grad samtlige ministerier, forsvarets, politiets og beredskabets myndigheder samt en

række styrelser, direktorater, råd og nævn, lokale myndigheder m.fl.

10.2 REGIONSLEDELSEN I REGION VI

A. CIVILREGION VI, Københavns Overpræsidium, Hammerensgade 1, 1267 K

Overpræsidenten i København er udpeget som regionsamtmand og leder af Civilregion VI.

B. BEREDSKABSREGION VI, Beredskabscenter Nordsjælland, Sønder Jernbanevej 18, 3400

Hillerød

Regionschefen udgør sammen med politidirektøren og beredskabsdirektøren for Beredskab

Storkøbenhavn CF-regionskommandoen.

C. POLITIREGION VI, Polititorvet, 1572 København V

Politidirektøren i København er af Justitsministeriet beskikket som regionspolitileder i

region VI.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

50

D. BEREDSKAB STORKØBENHAVN, Hedelykken 10, 2649 Hedehusene

Beredskab Storkøbenhavn har i regionsmæssig henseende selvstændig status.

Området er som tidligere nævnt inddelt i et antal afsnit, i hvilke der indgår fra 1 til 5

kommuner. Fra disse kommuner indgår der et antal medlemmer i den fælles

beredskabskommission for det supplerende beredskab, hvor overborgmesteren i København

er formand.

E. Lokalforsvarsregion København, Kastellet 14 B, 2100 København Ø

Lederen af lokalforsvarsregionen er samtidig kommandant på Frederiksberg Slot. Lederen

har sit virke som regionschef såvel i freds- som krigstid.

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

51

11. ØKONOMI OG RESSOURCER

11.1 GENERELT

Formålet med planlægningen af det civile beredskab er at sikre, dels at kommunen vil være i

stand til at løse sine vigtigste normale opgaver i en krise-/krigssituation, og dels at kommunen

kan påtage sig løsningen af ekstraordinære opgaver, som ligger udenfor kommunens

almindelige virksomhed.

Planlægningen skal indpasses i den almindelige fredstidsplanlægning, dvs. i de eksisterende

planlægningssystemer, således at der ikke umiddelbart opbygges nye fordyrende

planlægningssystemer.

Det er givet, at arbejdet med administrativt at tilpasse de organisatoriske rammer for et

kommunalt civilt beredskab ikke vil betyde nævneværdige merudgifter for kommunen, medens

nødvendige anskaffelser og investeringer med henblik på opbygning af beredskabet inden for

de enkelte delområder kan kræve tilførsel af yderligere økonomiske ressourcer.

Anskaffelser og investeringer vil over en kortere årrække (5 år) indgå i den samlede prioritering

ved udarbejdelse af budgetforslag i de enkelte forvaltninger.

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

52

12. LOVGRUNDLAGET

12.1 GENERELT

1. Beredskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 339 af 17. maj 2000).

2. Vejledning om kommunernes beredskabsplanlægning (april 1998).

3. Indenrigsministeriets cirkulære af 3. juni 1985 (cirkulære om ændring af lov om det civile

beredskab).

4. Bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 1994, reviderer ved bekendtgørelse nr. 999 af 27.

november 1996 (bekendtgørelse om det civile beredskab i kommuner og amtskommuner

og Hovedstadsrådet).

5. Bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 (bekendtgørelse om kommunernes styrelse

under krig eller truende udsigt til krig).

6. Beredskabsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af evakueringsplaner for institutioner

m.v. (marts 1990).

7. Håndbog om det kommunale civile beredskab (samling af en række ministerielle

vejledninger).

Håndbogen er udleveret til de berørte institutioner i Københavns Kommune og har følgende

indhold:

1) Planlægning af civilt beredskab i kommuner og amtskommuner ”almindelige regler”

Bilag 1: Idékatalog til beredskabsplan

Bilag 2: Notat om det danske efterretningsmæssige planlægningsgrundlag

2) Information

3) Telekommunikation

4) EDB-Beredskab

Bilag 1: Checkliste for planlægningen af edb-beredskab

Bilag 2: Vejledning til folkeregistrene om beredskabsplanlægning

Bilag 3: Redegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende bortskaffelse eller

destruktion af offentlige registre i tilfælde af krig el.lign.

5) Personalemæssige forhold

6) Pengeforsyning (endnu ikke udarbejdet)

7) Skole og kultur (endnu ikke udarbejdet)

Bilag 1: Retningslinier for udarbejdelse af beredskabsplaner for museer,

biblioteker, arkiver, samlinger m.v.

8) Socialvæsen

Bilag 1: Specielle hensyn i beredskabsplanlægningen til handicappede og svage

personer

Bilag 2: Specielle hensyn i beredskabsplanlægningen med henblik på

ekstraordinær pasning af børn på dag- og døgninstitutioner.

9) Primær sundhedstjeneste

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

53

10) Miljøberedskab (vand m.v.)(endnu ikke udarbejdet)

11) Levnedsmiddelkontrol

Bilag 1: Koordinering af levnedsmiddelkontrol ved A- og C-forurening under

krig

12) Industri og handel

13) Landbrug

14) Fiskeri (endnu ikke udarbejdet)

15) Energi

16) Transport

17) Arbejdskraft (endnu ikke udarbejdet)

Tillæg 1: Orientering om politiet

Tillæg 2: Orientering om forsvaret

Tillæg 3: Love, bekendtgørelser og cirkulærer m.v.

18) Skatter og afgifter

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN ALMINDELIGE DEL

54

Bilag

Oversigt over de 7 delplaner der tilsammen dækker de kommunale civile beredskabsopgaver

(findes i særskilt ringbind):

13.

Delområder

14.

Delområde 0 - centrale forhold

14.1

Folkeregisteret

14.2

Rationeringsordning vedr. fødevarer m.v.

14.3

Kasse og regnskabsopgaver samt revision

14.4

Løn- og pensionsudbetaling

14.5

Databeredskab

14.6

Skatteopkrævning I

14.7

Skatteopkrævning II

14.8

Informationstjenesten

14.9

Ordonnanstjenesten

15.

Delområde 1 - kommunaltekniske anlæg

15.1

Vand-, afløbsforsyning og rensningsanlæg

15.2

Gas-, el- og varmeforsyningen

16.

Delområde 2 - transport- og entreprenørforhold

16.1

Affaldsbortskaffelse

16.2

Vejvæsenet

16.3

Kørsels- og transportopgaver

16.4

Teknisk nødtjeneste

16.5

Kirkegårdsafdelingen

17.

Delområde 3 - miljømæssige forhold

17.1

Miljøkontrollen

18.

Delområde 4 – sundhedsmæssige forhold

Der henvises til sundhedsberedskabsplanen (forlægges BR efteråret 2001)

ALMINDELIGE DEL

DEN CIVILE BEREDSKABSPLAN

55

19

Delområde 5– socialområdet

19.1

Lokalcentrene

19.2

Omsorg for udvidet gruppe af ældre og

fysisk og psykisk handicappede m.v.

19.3

Ekstraordinær omsorg/pasning for børn

19.4

Omsorg for hjemløse m.fl. i akut nød

20.

Delområde 6 - undervisning og administration af skolefaciliteter

20.1

Etablering af nødundervisning herunder ekstraordinær

omsorg/pasning af elever

21.

Delområde 7 - kulturelle forhold

21.1

Sikring og opbevaring af

kulturelle værdier